onsdag den 30. maj 2012

Mini-drivhus - lige til at lave selv

Nemmere bliver det altså ikke. En gennemsigtig plastflaske - jo større jo bedre - bliver et perfekt mini-drivhus til køkkenhaven. Her er det sommersquashen, der stortrives og vokser i raketfart.

Bunden er skåret af flasken, og den er stukket ned omkring det lille frø. Husk at fjerne låget, så vand og luft kan finde vej ind til frø/plante. Og når den er stor nok til at klare sig selv, fjerner du bare flasken - og flytter den til næste frø :-) Og du behøver ikke engang have en have - en altankasse du'r fint. Vi tester nu denne metode for andet år - og det fungerer perfekt!

Vi er så heldige at have fået fat i et par 5-liters dunke - men mindre kan også gøre det. 

tirsdag den 29. maj 2012

Mini-pimpning af gæstetoilettet

Vi er blevet testkaniner på en vandhane. Af den slags der tænder og slukker helt af sig selv. Så nu slipper vi for at huske banditterne på at slukke for vandet. Og utroligt nok er der ingen, der leger med sensoren - jeg havde ellers lige set i ånden, at Otto ville stå og stikke sin små bamsehænder ind under hanen igen og igen :-)

Gæstetoilettet står på listen over fremtidige to-do projekter. Med betoning på fremtidige! Men nu er der da noget nyt og lækket derude - som har fået følgeskab af en pimpet sæbedispenser. DIY til den finder du her...

Den pimpede version...

Den gaaaaaamle....

søndag den 27. maj 2012

Mors dag

Hehe, nej, jeg er ikke håbløst bagud. For i Sverige fejrer man nemlig mors dag i dag. Og jeg var så heldig at blive vækket med fødselsdagssang (mere festligt kan det jo ikke blive?), kaffe og gaver på sengen. Et par hjemmelavede af slagsen - og så en pokal, som min dejlige M har jagtet over hele byen, da det var den bedste gave ungerne kunne tænke sig til. Og hvem vil ikke gerne modtage en pokal med "Världens bästa mamma" indgraveret?

Glad mors dag til alle!


fredag den 25. maj 2012

Smukke syrener = smuk pynt!

Jeg faldt over denne søde idé med syrenblomster på en tråd i et svensk hobbyblad. Syrener er en af mine favoritblomster, og idéen er så let at selv mindre børn kan være med - så den måtte bare afprøves. Og alt man behøver er tyndt blomstertråd (eller ståltråd eller smykketråd), en tang og en klase syrener.

Syrenpynten kan bruges til mange ting - smykker, ophæng, dekoration til håret, borddekoration, omkring en vase, til at pynte en gave og meget mere - men holdbarheden er begrænset.

Et hjerte til ophæng - eller måske til at pynte en forårsgave?

Materialer

Dyb koncentration


Syrenblomsterne trækkes let på ståltråden gennem hullet midt i blomsten

Se mit armbånd...

Ophæng i forskellige former...

...eller en ørering til forårsfesten? 

tirsdag den 22. maj 2012

Til bal med Barbie

Jeg er altså lidt af en nærigpind, når det kommer til dyrt dukketøj. Så da Emma meget brændende ønskede sig en prinsesse-dukke som trøst for skoldkopperne, købte jeg en billig Barbie og kreerede et sæt prinsessetøj til hende.

Barbiedukken ligger dog stadig i sin æske i skabet, for 5 sekunder efter at Emma havde udtrykt sit 'jeg-kan-ikke-leve-uden' ønske, var det glemt igen. Så nu er det min gamle Barbie (med en meget flot korthåret frisure af frisør Bodil, 10 år), der skal til bal på slottet. Mon hun får sin prins trods manglende sko?

Sættet er to-delt. Nederdelen er syet og toppen er hæklet - begge dele ud fra den frieste fantasi :-)







mandag den 21. maj 2012

Ahhh, sommer....

Tiden går bare alt for stærkt. Og vi når aldrig en femtedel af det vi troede, vi tænkte at vi mindst skulle kunne nå på en weekend… Til gengæld har vi haft det skønt. Trods skoldkopper og aflyst slægtstræf i Fårup Sommerland. Og egentlig er det jo det allervigtigste. For alt det andet – det når vi jo nok – eller måske gør vi ikke. Og så er det jo faktisk også lige meget…

Den lange skønne weekend har budt på lidt af hvert – gentagne playdates med naboveninden som også har skoldkopper, masser af ’fika’ (mit svenske favoritord, som nogle af jer ved :-)), cykeltur (lidt motion skal man jo også have), arbejde (jeps, det sneg sig også ind), havearbejde (det var til gengæld meget selvvalgt) og nøgenbadning over havesprinkleren (altså ikke mig, vel? Så havde naboerne nok alligevel ringet til politiet….).

Alt i alt en skøn, skøn Himmelfart!

Et hjerte måtte der til :-)






lørdag den 19. maj 2012

Hjemmelækkert til Kalle

Jeg bruger mine aftener på at sy disse dage. Eller det vil sige, de få timer der nu er tilbage af aftenen, når først Ottomanden er faldet i søvn. Han vil nemlig ikke sove for tiden, og der kan let gå to timer med natningen.... Og så er der altså ikke meget aften tilbage, når man skal op igen kl. 6. Dumt!

Men lidt bliver det da til. Seneste skud på stammen er en t-shirt til Kalle i det lækreste, stribede jerseystof fra Stof og Stil. Mønsteret er fra det seneste Ottobre. Jeg har pimpet t-shirten med en orange kant i hals og på ærmerne. Og den er allerede taget i brug :-)) (pyhh, han er ellers ret så kræsen for tiden, når det kommer til tøj - og mad - og alt muligt andet....)

Desværre er symaskinen nok nødt til at holde ferie de næste par uger. Jeg er nemlig i gang med at skrive en fagbog, som har deadline lige om lidt. Og så har vi lidt for mange projekter i hjemmet - blandt andet en solterasse i haven. Det skal der nok komme meget mere om meget snart :-)))

Håber I nyder ferien!




torsdag den 17. maj 2012

Prikker til prikket tøs...

Vi kører et prikket tema herhjemme for tiden. Kalle har mindst 200 skoldkopper, Emma noget mindre. Men med denne prikkede kjole overhaler hun ham jo nok :-))

Det prikkede stof er fra et gammelt dynebetræk, mens det lilla er købt i Stof og Stil for flere år siden (farverne er lidt off - de er varmere i virkeligheden). Det lilla er en af mine favoritter, som jeg desværre ikke har set der siden.

Og så har kjolen fået en lille blondekant i halsskæringen. Nu vil vi så bare gerne have lidt varme også, tak?




tirsdag den 15. maj 2012

Lidt om at stave, spille fodbold og få skoldkopper...

Altså, egentlig er jeg jo vældigt glad for at min datter øver sig på at skrive sit navn. Meeeen, hun måtte gerne vælge at udfolde sine staveevner på et stykke papir eller en tavle i stedet for køkkenbordet.... (Hurra for viskelæderet!!)





















Lørdag fik banditterne deres første medalje ever - som egentlig bare er et bevis på deltagelse i en 'sportsskole', hvor de fik lov til at prøve forskellige sportsgrene. Men stoltheden og glæden over medaljen var ikke mindre af den grund :-) (Og så var det måske på tide at få sendt den der skihue på loftet???)



Og ja.... siden i går er vi så ramt af prikker, prikker og prikker.... To store banditter med skoldkopper - og en lillemand som sikkert snart følger trop. Normalt er jeg jo ret vild med prikker. Meeeeennn..... Indtil videre er de heldigvis ikke så hårdt ramt - men derfor kan man jo godt behøve hygge med popcorn og en film...




søndag den 13. maj 2012

Børnekrea for de små af piberensere og perler

Med piberensere og træperler kan man lave den fineste vinduespynt. Selv Otto kunne være med og sad meget koncentreret og trak perlerne på piberenserne. Og vil man ikke hænge dem i vinduet, kan de jo blive til armbånd eller servietringe?

Inspirationen er hentet her...







fredag den 11. maj 2012

Flere dråber

Jeg syr stadig dråbe-puder. De første 3 fik lov til at bo herhjemme. Nogle er sendt med postmand Per i gavelegen. Og et par stykker er sendt afsted (og modtaget) som en overraskelse til en sød veninde og blogger :-) Og så ligger der stadig nogle halvfærdige og venter på at få søvnige øjne og maven fyldt med sprødt, hvidt fyld. Så måske skulle jeg nusse lidt om dem under aftenens filmvisning? (hvis ellers mindstemanden nogensinde falder i søvn og slipper husbonden ud af soveværelset igen, suk....).

Inspirationen til dråberne har jeg fundet på Pinterest :-) God weekend!







onsdag den 9. maj 2012

Årets første rabarberhøst

Man er jo nok liiiidt husmoragtig, når man lørdag aften kl. 21.30 banker på hos naboen for at låne en køkkenvægt, så man kan give sig i kast med den store syltegryde.... Men nøj manner, hvor var det godt at vågne til nylavet jordbær-rabarber syltetøj søndag morgen!!!

Opskriften er kraftigt inspireret herfra, men jeg har brugt syltesukker i stedet for rørsukker. Og altså, den er helt fantastisk!! MUMS!!




tirsdag den 8. maj 2012

Endnu en Emma-nederdel har set lyset

Endnu en gammel dug har måttet lade livet for at genopstå som den skønneste sommernederdel til Emma-tøsen. Denne runde sag har fået ribkant i lilla og kantbånd i turkis med lilla syning.

Jeg kan lige se hende danse rundt om midsommarstangen med skørtet bølgende om benene og en matchende blomsterkrans i håret.... Ah, idyl ;-)) (hehe, man har vel lov til at drømme? Specielt når tøsen ikke er lige så glad for kjoler, som hendes mor synes, at hun skal være?)




søndag den 6. maj 2012

Hjemmelavet snurretop

Trods solskinnet brugte vi formiddagen indendørs og fik blandt andet fabrikeret et par hjemmelavede snurretoppe af perler og glaskugler, gamle cd'er, plastiklåg fra juicekartoner, lim og washitape. Det er super let - og de snurrer helt fantastisk!





Start med at lime perle eller glaskugle fast i cd'ens hul på den side, der skal vende nedad.



Vend den rundt og dekorer oversiden med tape - eller med permanent tusch, klistermærker eller noget helt fjerde dekorativt.



Afslut med at lime plastiklåget på oversiden over hullet og lade det hele tørre (med limpistolen sker det på et sekund).

Spin away.... :-)







fredag den 4. maj 2012

En ny chance...

For 10 år siden (shit, så lang tid allerede???) boede jeg i Prag. Det gjorde jeg faktisk i en del år, indtil jeg faldt for en sød svensker og endte her i Malmö. Men kærligheden til Prag, den er der altså endnu (ja, det er kærligheden til svenskeren altså også!). Og det er en kærlighed (den til Prag...he), som jeg deler med søde Mette. Faktisk har Mette og jeg mødt hinanden i Prag. Dengang blev der bare aldrig rigtig lejlighed til at uddybe bekendtskabet, selvom vi begge egentlig gerne ville. Og så flyttede hun. Ja, og så flyttede jeg.

Men nu har vores veje krydset hinanden igen - ikke i den fysiske verden (endnu!), men i det virtuelle blogland. Og det er jeg rigtig glad for. Jeg nyder utroligt meget at følge med i Mettes liv på hendes skønne blog Differentia - og omvendt at hun følger med i mit. Og på et eller andet tidspunkt skal vi nok trodse de to broer og sjællandske kilometre og finde tid og plads til et fysisk møde - og til et rigtigt kram :-))

Sjovt nok har Mette og jeg haft de samme tanker i disse uger. I sidste uge sendte jeg en pakke afsted til hende - og cirka samtidig har hun sendt en til mig. Min blev hentet på posthuset i dag - og indeholdt den skønneste kuffert med ærteposer til banditterne, et nøgle neonfarvet garn og nogle neonfarvede klistermærkepile. Så lækkert!!

Tusind, tusind tak, Mette! Stort kram til dig!

Hurra for nye chancer! Hurra for venskaber! Og hurra for blogland :-)




torsdag den 3. maj 2012

Haveglimt

På denne tid af året er jeg SÅ glad for at bo i hus med have. Bare det at kunne åbne havedøren og lade den friske luft og naturens cocktail af dufte strømme indenfor. Lade ungerne fise ind og ud af huset som de selv lyster. Se alting spire og vokse med hundredevis af farvenuancer og forunderlige former. Og selv få lov til at glemme bort alle store bekymringer i de jordnære aktiviteter med at luge i bedene, gøde jorden, så grøntsagsfrø i lange rækker i køkkenhaven og plante krydderurter og blomster på terassen. 

Ren terapi!