Midsommar

Det blev en typisk midsommar i år med skiftevis sol og regn. Men pyt - vi nåede både at danse rundt midsommarstangen, spise ude i haven og spille rundbold i tørvejr - med et par regnbyger derimellem. Og spise masser af sild og laks, synge snapsviser og spise jordbær (ovenpå den syndigste chokoladekage). Præcis som det skal være på midsommar.

Midsommarglimt

Weekenden har været præget af fredagens midsommar-fejring. Nok den vigtigste svenske tradition for både stor og lille. Og med god grund! Smukke blomster, sjove danse, lystige viser, masser af god mad og 'våde' drikke, godt selskab af venner og familie - what's not to like?

Har du lyst til at læse mere om midsommar og se billeder fra sidste år, klik her.

#1: Jordbær skal der til på midsommar
#2: Midsommar stangen pyntes og hejses
#3-5: Dans rundt stangen
#6: Borddækning med bordkort på børnebordet
#7: Pyntende informationsskilt - alle skal jo vide at der er fest (kalas)
#8: En smuk midsommarbuket
#9: Klar til fest
#10: Børnebordet dagen efter
#11: Rabarber-jordbærcrumble dagen derpå

Nationaldag & byfest - og lidt om en stædig frøken

I torsdags fejrede vi både den svenske nationaldag og den årlige byfestival i vores lille bydel med karnevalsoptog fra torvet til parken og efterfølgende musik, sjov og ballade i strålende solskin. Det var en rigtig skøn dag, og det lykkedes mig endda at overtale Emma til at stille op til fotografering i nationaldragt.

At den så røg af 5 minutter senere er en helt anden sag - hun er nemlig i en fase (håber jeg!), hvor både kjoler og opsat hår er fy-ord. Lidt irriterende, når skabet er fyldt med fine kjoler af både den købte og hjemmelavede slags... Men den lille frøken er både stædig og har en stærk vilje, så kampen er tabt på forhånd - er jeg heldig, hopper hun i Madicken-kjolen til 30 kr. fra den lokale genbrugs :-) Mon det bare er min datter, der er så stædig? Og hvor har hun det mon fra, host host?

En lille søndagsudflugt på 90 km.

Der har været stille på bloggen de sidste par dage. Tanker og kræfter er blevet brugt på en helt anden og meget mere fysisk måde, for jeg har sammen med gemalen, to af mine brødre og nogle seje venner været afsted på et krævende eventyr. Igen i år har vi udfordret skitalent, kropsstyrke og mental styrke på 90 smukke og til tider stride kilometer på ski mellem Sälen og Mora i årets Vasaløb/Öppet Spår.

Temperaturen drillede i år, så sneen var slasket, og det blev en hård tur - men alle klarede det, endda med bedre tider end sidste år. Det er fantastisk at opleve, at kroppen kan holde til 10 timer på ski, og at man gang på gang kan finde nye kræfter, selvom det føles som om alle depoter er tømt til sidste energidråbe, og mentalt peppe sig selv igen og igen til at fortsætte fremad, fremad, fremad.

Vasaløbet er en stærk, svensk tradition, der fejrer 90 år i 2014. Læs mere om løbet og min oplevelse sidste år her...

Nu er det forhåbentligt slut med ski og sne for i år. I morgen får jeg besøg af et par skønne damer til kreahygge og derefter følger flere DIY'er og kreative idéer her på bloggen.

#1: En vaskeægte Dalahest i Mora - den måtte godt stå hjemme i min have!
#2: Mig, nervøs og spændt før starten
#3: Bagagehentning efter løbet. Imponerende at et kæmpe arrangement kan forløbe så let og smidigt
#4: En ny tradition - frokost på Grön Ko, en øko café og butik, på vejen hjem

Store fastelavnsbollebagedag

I går var den helt store fastelavnsbollebagedag med banditterne. Med kun en uge til fastelavn (10. februar) er det jo med at komme i gang med bageriet (og ikke mindst spiseriet), så vi kan nå at fylde maverne så rigeligt, at vi er mætte på fastelavnsboller indtil næste år. Og det kræver altså en del for mit vedkommende, for fastelavnsboller er en af mine absolutte kage-favoritter!

Banditterne og jeg har både bagt en dansk og en svensk variant. Den danske fastelavnsbolle er stærkt inspireret af Meyer og den svenske af Leila.

Fastelavnsboller med creme, chokolade og remonce/kransekagefyld
Meyers opskrift finder du her. Jeg har smidt en teske vanillesukker i dejen og erstattet remoncen med en færdig kagefyldning (kransekage/kokosdrøm) fra Odense Marcipan (se flere lækre opskrifter her), som jeg og flere andre i blogland har fået lov til at teste. Bollerne blev smaskens gode! Specielt smagskombinationen marcipan, creme og chokolade er helt uimodståelig, hvis du spørger mig.

Semlor/Fastelagsbulle
Leilas opskrift på semlor, den svenske variant på fastelavnsbollen, har jeg oversat herunder (med mine egne små ændringer). Den er desuden at finde i original og på svensk her. Den svenske fastelavnsbolle er mere lig en sød bolle og fyldes først med en fyldning af både marcipan og flødeskum, efter den er bagt. Opskriften er altså virkelig lækker (og afhængighedsfremkaldende!).

18 store semlor
Dej:
1 teske kardemommepulver
3 dl. mælk
50 gram gær
1 1/2 dl. sukker
1/2 tsk. salt
150 gram blødt smør el. margarine
1 økologisk æg
10-12 dl. hvedemel

Fyld:
400 gram marcipan
1 skvæt mælk
8 dl. piskefløde

Flormelis til pynt

Varm mælk og kardemommepulver (37 grader). Udrør smuldret gær i den fingervarme mælkeblanding sammen med sukker og salt. Smuldr smør/margarine i 5 dl. mel og hæld det i mælkeblandingen. Røres sammen og mere mel tilsættes lidt efter lidt til du har en lind dej. Hæver overdækket i 1 time. Formes til boller (18 stk.) og hæver igen tildækket i 1 time. Pensles med mælk og bages ved 200 grader (ikke varmluft - ellers skal de have mindre tid) i 15 minutter.

Bollerne køles ned på rist. Så skæres toppen af bollerne, og indmaden i bunden tages ud med en ske. Blandes med reven marcipan og et skvæt mælk til en lind masse. Lægges tilbage i bollen, som toppes med flødeskum. Til sidst lægges bolletoppen tilbage på bollen som låg og drysses med flormelis.

Velbekomme!

Vidste du for øvrigt at fastelavn faktisk er en af de ældste skikke, der har overlevet frem til i dag? Fastelavn stammer helt tilbage til middelalderen, hvor det var en slags religiøs festival for voksne, hvor der blev festet, spist og drukket i flere dage inden fasten (40 dage med grød, brød og fisk). Her kunne bonden klæde sig ud og lege baron for en dag - og omvendt. 

Den sidste rest kransekageblanding blev brugt til disse mundbidder - med en pyntemandel og chokoladebund.
Normalt er jeg mest til at lave ting helt fra bunden, men disse blev faktisk rigtigt mums!

August-tradition: Kräftskiva

Endnu en skøn svensk tradition: Kräftskiva. Eller krebsegilde, som det hedder på dansk. Hvor der pilles og konsumeres mængder af dildkogte krebs sammen med rejer, Västerbottenpaj, knækbrød og ost - og så selvfølgelig øl og snaps. Dertil masser af skønsang (som jo bare bliver skønnere for hver snaps, hehe).

I går var det villaforeningen, der bød ind til fest. Med dans! Og jeg siger jer - ungerne styrede dansegulvet FOR VILDT! De dansede i timevis med selvopfundne 'moves' a la breakdance, Michael Jackson, robotten og samba - og mit moderhjerte var ved at flække midt over af stolthed og glæde ved synet af deres strålende øjne og Kalles gentagne thumbs up i vores retning :-) Arhhh, lykke!

Hjemmelavede hatte skal der til.... Manden vandt en pris for bedste hat
- med den begrundelse at han hviler i sin mandlighed, haha.... 

Emmas hattetema var Minnie Mouse... 

I like to move it, move it... 

Glad midsommar og Skt. Hans - med blomsterkrans DIY!

I går fejrede vi midsommar, som er det svenske svar på Skt. Hans, men uden bål. I stedet fejres dagen med sildefrokost, blomsterpyntet midsommarstangen (også kaldet majstang) og kædedans om midsommarstangen. Behøver jeg sige, at det (sammen med julen) er børnenes absolutte favorithøjtid? I år stod det ned i stænger de to gange, vi skulle danse omkring de fantastiske midsommerstænger - men dans, det skal der til, regn eller ej.....

En midsommarkrans er et absolut must, når man skal danse rundt om midsommarstangen. I vores familie er det oftest farmor, der står for de flettede eller bundne kranse med blomster fra hendes skønne have. I går blev kransene bundet - mens jeg fotograferede. Så her kommer en hurtig DIY, hvis andre skulle få lyst til lidt blomsterpynt. For en fin krans i håret kan man jo pynte sig med hele sommeren....


Når man plukker blomsterne til kransen, kan man samtidig se til at få samlet 7 forskellige slags blomster og lægge dem under sin hovedpude - for så skulle man efter sigende drømme om den sande kærlighed...... 

En meget våd (og glad) midsommartøs...

Skønsager fra farmors have

Hovedomfanget måles med et snøre, som bagefter bruges som basis for kransen.
En runde blomster med lange stilke bindes fast til at stabilisere den.  

Endnu et lag bindes fast ved at vikle snøren rundt, mens man tilsætter nye blomster lidt efter lidt. 

Flere blomster fordeles jævnt i et tredje lag, så kransen får et harmonisk udseende.
Vil man have en tykkere krans, tilsætter man flere blomster. Afslut med at binde og klippe snøret. 

Glad midsommar ønsker tre små banditter med kranse i håret.... 

Silende regn afskrækker ingen - for danses skal der til midsommar!

I fäders spår för framtids segrar - Vasaloppet besejret!!

Her, 3 dage efter den store udfordring, er jeg stadig helt høj på oplevelsen og har det uforskammet godt i krop og sind. Hver gang jeg tænker på det (og det er mange gange i løbet af en dag :-)), får jeg lidt småblanke øjne, for det er noget af det vildeste, hårdeste (når man nu ikke lige regner en fødsel med) og samtidig mest fantastiske jeg har oplevet.

Tænk at kroppen kan holde til 90 km – 10,5 time – på ski uden egentlige pauser, og at sindet kan få én til at fortsætte fremad, fremad, fremad, selvom man er dødtræt ind i den mindste muskel, og vejen til mål stadig er uoverskueligt lang. Det hjælper selvfølgelig at elske skiløbet (og det gør jeg stadig :-)), og så er det uvurderligt at have en fabelagtig ”coach” med sig til at opmuntre og rose, når det føles allermest tungt og uoverskueligt. Min fantastiske kæreste fulgtes med mig hele løbet, selvom han sagtens kunne være kørt fra mig, og det er jeg så ubeskriveligt taknemmelig for. Det var en fantastisk oplevelse at dele sammen – og vi kørte i mål til fakkellys og tilskuerklapsalver, hånd i hånd…

Det er da romantisk, ik?

Og det blev absolut ikke dårligere af at min dejlige bror, som vildt imponerende løb på under 9 timer, stod klar med et knus ved mållinjen – og ungerne så det hele på TV hjemmefra!

Vasaloppet er et 88 år gammelt skiløb og verdens længste langrendsløb, der holdes til minde om Gustav Vasas flugt fra danskerne i 1521. Det holdes altid første søndag i marts og er en utrolig folkefest med 16.000 tilmeldte skiløbere og glade mennesker der klapper og hepper langs sporet og i mål.

For mig har det været en ubeskrivelig oplevelse – hele arrangementet, der trods 15.000 aktive deltagere forløb let og elegant, det smukke landskab i solskin, skiløbet sammen med min bror, min kæreste og flere venner, og den fysiske oplevelse af at man kan så meget mere end man egentlig tror – som uden tvivl gør mig til et stærkere menneske fremover.

Så selvom jeg fra 60 til 80 km svor, at det gør jeg aldrig igen – er det nu slet ikke utænkeligt at man ser mig på startbanen igen blandt 15.000 ivrige skiløbere om et par år :-)

Så er jeg klar... Og har nervøsitetstisset mange gange ;-))

Forberedelser før start

Min dygtige, dygtige bror

15.000 skiløbere som starter på een gang - det er MÆGTIGT!!
Copyright: Fischer/Nordic Focus. Billedet er lånt her...

Martin i sporet - med min veninde Pernille bag sig

Mig i sporet :-)

Så kom vi i mål! Trætte men glade!!