Selvom vi kun har 400 meter mellem hjem og børnehave tager hjemturen i disse dage lang tid. For halvvejs er der adskillige store træer fyldt med efterårets brune guld. Og det kan man jo ikke gå forbi uden at fylde lommer og tasker. De glatte, brune kastanjer kan forvandles til fantasifulde dyr, smukke kranse, fine smykker, flyvende bolde og skønne dekorationer. En håndfuld kastanjer kan der kreeres og leges med i timevis - og bedst af alt: man behøver ikke de store rekvisitter for at få fine resultater. Tændstikker, piberensere, ståltråd, perler, snore osv. - alt kan bruges.
I dag og i morgen vil der her på bloggen komme nogle bud på, hvad man kan bruge de skønne kastanjer til. Dagens tema: dyr og legeting. I morgen bliver det pynt og smykker :-)
Er du også vild med kastanjer?
 |
| En klassiker - edderkoppen i spindelvævet |
 |
| Denne lille engel har vist fået lidt for meget limpistols-kærlighed :-) |
 |
| Billeder og idé til de flyvende kastanjer er efter aftale lånt hos Badut - se flere af Baduts skønne billeder og idéer her |