For 10 år siden (shit, så lang tid allerede???) boede jeg i Prag. Det gjorde jeg faktisk i en del år, indtil jeg faldt for en sød svensker og endte her i Malmö. Men kærligheden til Prag, den er der altså endnu (ja, det er kærligheden til svenskeren altså også!). Og det er en kærlighed (den til Prag...he), som jeg deler med søde
Mette. Faktisk har Mette og jeg mødt hinanden i Prag. Dengang blev der bare aldrig rigtig lejlighed til at uddybe bekendtskabet, selvom vi begge egentlig gerne ville. Og så flyttede hun. Ja, og så flyttede jeg.
Men nu har vores veje krydset hinanden igen - ikke i den fysiske verden (endnu!), men i det virtuelle blogland. Og det er jeg rigtig glad for. Jeg nyder utroligt meget at følge med i Mettes liv på hendes skønne blog
Differentia - og omvendt at hun følger med i mit. Og på et eller andet tidspunkt skal vi nok trodse de to broer og sjællandske kilometre og finde tid og plads til et fysisk møde - og til et rigtigt kram :-))
Sjovt nok har Mette og jeg haft de samme tanker i disse uger. I sidste uge sendte jeg en pakke afsted til hende - og cirka samtidig har hun sendt en til mig. Min blev hentet på posthuset i dag - og indeholdt den skønneste kuffert med ærteposer til banditterne, et nøgle neonfarvet garn og nogle neonfarvede klistermærkepile. Så lækkert!!
Tusind, tusind tak, Mette! Stort kram til dig!
Hurra for nye chancer! Hurra for venskaber! Og hurra for blogland :-)