mandag den 31. januar 2011
fredag den 28. januar 2011
Hallo gamle jeans!
Det går faktisk godt med vores 'projekt sundhed'. Lange har tabt 5 kilo bare på at lægge kosten lidt om, og jeg er igen nede på min før-fødselsvægt og kan være i mine gamle jeans. Det var et kært gensyn! Vi har skåret ned på kaffe, mælke- og hvedeprodukter og helt skippet slik og sodavand. I stedet spiser vi en masse grønt, korn, nødder og forsøger at starte dagen med en nyttig grønt- og frugtsmoothie - uden at være fanatiske. Måske er det bare hjernen der spiller et puds, men det føles som om vi begge har fået mere energi. Nu glider der jo nok lidt mere syndigt ned til barnedåben i weekenden, for jeg har købt nogle lækre oste, bagt en hulens masse grøntsagstærter og er i gang med at lave en syndig dåbskage á la Mette Blomsterbergs bryllupskage fra Det søde liv på DR. Har drømt om at give mig i kast med den siden udsendelsen i august sidste år. Mmmmmmmm.....
| Man får blå tunger af blåbærsmoothie |
| Smoothie er godt! |
| Konditoren i gang med det store kageprojekt |
| Kagen samles - mandelmarengsbunde med trøffelcreme og blåbærbomber - GODTIGODTIGODTGODT! |
Dagens samtale ved morgenmaden...
Pappa til Kalle: "Mad kommer ind gennem munden, går ned i maven og kommer ud gennem rumpen. De gode ting i maden går ud i kroppen og resten bajser man ud. Når man drikker 'dunder-smoothie' går alt ud i kroppen og gør jer stærke. Når man spiser godis, bajser man alting ud igen". Kalle: "Godis er godt!". Pappa: "Ja, godis smager godt, men det er ikke sundt for kroppen". Kalle: "Jeg vil ikke det". Pappa: "Jo, godis blir man tyk af". Kalle: "Du er dum!".
Ind imellem gør sandheden ondt...
Ind imellem gør sandheden ondt...
torsdag den 27. januar 2011
onsdag den 26. januar 2011
Her bor Emma & Kalle
Vi har nyindrettet Emma og Kalles værelse de sidste par uger. Seneste tilføjelse er den gamle sætterkasse over det lille gule bord, som jeg selv har dekoreret med papir og tapet. Et stort arbejde men resultatet blev helt fantastisk, hvis jeg skal sige det selv. På to-do listen til rummet står der stadig maling af en gammel amagerhylde og en tallerkenrække, helst i pangfarver, så de kan bruges til at udstille legetøj og bøger. Hvis de altså får plads i det lille rum (men ellers skal Otto jo heldigvis også have et værelse i en nær fremtid). På væggen mellem deres senge har vi hængt deres egne perleplade-kreationer, som jo ellers har en tendens til at havne i en skuffe. Og de er faktisk meget søde som vægudsmykninger. Dét og puslespil er en favoritaktivitet for tiden.
tirsdag den 25. januar 2011
Ottos første rigtige mad
![]() |
| Hmm, hvad er mon det her for noget? |
| Mor ved sikkert bedst, så jeg må hellere åbne munden |
![]() |
| bvadr.... hvad gør I ved mig? |
søndag den 23. januar 2011
fredag den 21. januar 2011
Farmor är en lekplats....
...sagde Kalle i dag, mens han og Emma klatrede og rutchede på farmor. Og det er jo slet ikke så tosset at have sin helt egen private legeplads i huset hver fredag. Farmor har en vældigt(!) høj stjerne hos Kalle for tiden, og han er ikke glad for at dele hendes opmærksomhed med os andre. Til gengæld får hun også stor affektion og masser af kærlighed retur - på et tidspunkt i dag hoppede han begejstret op og ned i sengen i kælderen og da farmor spurgte hvorfor, svarede den lille mand 'det er fordi jeg er så glad for at du er her'.
Emma er ifølge eget udsagn Bedstes pige - for Bedste har 'knäckebröd' (knækbrød). Og det har hun gerne med sig overalt - i parken, i byen, i bilen, ja selv til Egypten, hvor Bedstes knækbrød faktisk rangerede lige så højt på listen som eftermiddagsisen! Og Emma elsker Bedstes knækbrød. Men tøsen er absolut ikke dum og forstår at spille sine kort ret - så når farmor byder på godis er Emma farmors pige....

| Bedste fylder tasken med knäckebröd - og godis! Hun burde snart få et diplom fra Falu-knäckebröd, for hun må uden tvivl være deres største kunde..... |
torsdag den 20. januar 2011
Ottos første babysvøming
Har i dag været til babysvømning med Otto - dvs. jeg stod udenfor bassinet og legede værste papparazzi-fotograf, mens faren og sønnen nød det i det varme vand. Otto elskede det! Efter svømningen sov han tungt i tre timer og opdagede slet ikke, at han og moren tog toget til Nørreport, shoppede sig igennem strøget, Illum, Magasin og til sidst endte til afskedsreception på morens tidligere arbejde i Sølvgade. Receptionen nåede han dog at få det meste med af og fik sat sit hvide præg (læs: gylp) adskillige steder i det nu næsten tomme rum. Men hyggeligt var det at have ham med!
Receptionen var et kapitel for sig. Det er en lidt underlig fornemmelse at sige farvel til et arbejde, man har været tilknyttet i 5 år. Uden at have et andet arbejde. For er det ikke det, vi måler os selv på? Arbejde = identitet? Er det ikke næsten det første, vi spørger et fremmed menneske om - hvad de arbejder med? Fritid, familie, tanker, drømme, interesser etc. kommer meget længere nede på konversationslisten, selvom det jo er mindst lige så vigtigt for, hvem man er. Nå, jeg har bestemt mig for ikke at stresse over det - tænker selvfølgelig, drømmer og funderer, men tror på at det nok skal løse sig. Og jeg har jo stadig mange måneders barsel tilbage.

tirsdag den 18. januar 2011
Projekt sundhed
Så er der nye boller på suppen! Dagens store projekt har været at storhandle sund mad. Og nej, det er ikke et nytårsforsæt (og hvem tror også på den slags??) I fredags var Martin til et spændende foredrag af elitesvømmeren Lars Frölander, der har haft stor succes med at omlægge sin kost. Han gik fra 20 sygeuger om året til ingen - og det giver jo en lidt at tænke på, specielt når man selv og familien lige har ligget på langs og stadig arbejder på opbygningen af et rekordsstort bjerg af brugte kleenexer. Nu har vi jo ikke tænkt os at blive fanatiske, og jeg vil meget nødigt undvære ost eller kaffe, men det koster jo ikke noget at tænke lidt mere over, hvad vi stopper indenbords. Eller jo, det gør det jo faktisk - 3300 SEK på Willys.... Men men, det er vel en lille pris at betale, hvis det betyder at vi får det bedre i familien. Så vi startede dagen med at lave en sund sund frugt og grøntsagssmoothie, men måtte så også lige omkring McD på vej til Willys for at få en kop kaffe (intet andet, jeg sværger :-)) Og åh, hvor smagte den fantastisk! Og brugte så flere timer i samme supermarked med at fylde vognen på samme måde, som man fylder salatskålen i IKEA - til randen! Sidstnævnte betaler man et engangsbeløb for - det gør man altså IKKE i supermarkedet.....
Mens vi handlede for hele opsparingen, var Kalle & Emma på besøg hos Bedste. Og Kalle er der stadig, han skal nemlig sove der i nat. Emma er stadig ikke helt frisk, så hun ligger og putter i vores seng, hvor vi kan holde øje med hende. Og i den lille hvide barneseng ved siden af sover Otto sødt - han er til gengæld i topform igen, griner og pludrer hele tiden inklusiv en hel time i nat, hvor han til morens store fortrydelse opdagede sin egen stemmes volumen-kapacitet. Gaab.... Nu er han så også ved at have regnet rulle-fidusen ud og har trillet fra mave til ryg adskillige gange i dag. Men han bliver jo også 5 måneder i morgen.

| Pappa er lige så kedelig som Bedste |
| Vi havde besøg af to pirater i går, der med skattekort til hjælps fandt flere skatte rundt omkring i huset. Og bagte sørøverpepperkakor. |
| Kan man tænke sig sødere pirater? |
søndag den 16. januar 2011
Godnat herfra
Onkel Søren var på besøg i går og byggede togbane sammen med Kalle, som her til aften udbrød "Jag tycker om Sønne, han vill leka med mig". Den skønne følsomme unge!
Jeg har været i gang med at eksperimentere med baggrunde og andre gadgets til bloggen, som i dag endte med busmønsterbaggrunden. Tjek lige disse skønne sider med gratis skabeloner og mønstre - specielt den sidste er helt fantastisk: www.shabbyblogs.com og www.patterncooler.com. Det er sååå let at blive grebet - men tager også ganske lang tid. Og egentlig burde jeg have lavet noget helt andet, f.eks. spørgsmål til vores kommende Eurovision quiz til Quiztime (www.quiztime.eu). Eller bare pleje min forkølelse som jeg har arvet fra ungerne. Nå, i morgen er en ny dag. Og syg kan man jo altid været.
Emma & Otto har det heldigvis meget bedre, så forhåbentlig er vi alle på fødderne igen først på ugen. Og nu kan jeg høre lillemanden kalde fra første sal, så det bliver vist ikke til mere herfra i dag.

fredag den 14. januar 2011
Farmors fødselsdag & syge børn
'Farmor har fødselsdag og det har hun jo og det er i dag...' Så det har vi fejret med at udstyre hende med en indianer-prinsessekrone, flere slags kage og så får hun vel også serveret en lille whiskey i aften....
Her er det stadig sygdom, der fylder hverdagsprogrammet. I går morges var den helt gal med både Otto og Emma. Aftenen forinden havde Otto et sted mellem 39 og 40 i feber (afhængigt af hvilket øre vi målte i) og om morgenen havde begge stadig høj feber, hoste og var ikke rigtigt sine sædvanlige jeg'er. Så vi ringede til lægen og fik en henvisning til barnakuten til Otto og en lægetid til Emma. Pakkede taske i tilfælde af at nogen skulle indlægges (det har vi jo prøvet før) og var klar til at pakke Otto ud i bilen og køre til sygehuset, da lillemanden pludselig begyndte at grine og pludre - og feberen var faldet. Så vi besluttede os for at afvagte situationen og heldigvis blev det bare bedre og bedre. Emma var der til gengæld ingen bedring med, og medicinen havde hun lige svært ved at sluge, så Martin tog hende til lægen og fik konstateret, at hun har mycoplasma (lungebetændelse) og derfor havde fået forkert medicin. Det er smitsomt og har formentlig gået på omgang i forskellig styrke hos alle tre børn. Så nu er Emma på en ny kur og stærk hostemedicin. I går aftes havde hun det ikke godt, så vi begyndte at blive temmeligt urolige, men det vendte heldigvis i nat. Hun er slidt og træt, men har leget med brio-banen i korte øjeblikke, spist lidt banan og melon og set en masse tv :-) Og Otto har ifølge lægen klaret sig bedre pga. amningen. Heja mamma!
Kalle har et utroligt snakkebehov for tiden. Han vil gerne snakkes med hele tiden - og forsøger man at føre en voksensamtale og få ham til at vente et øjeblik, bliver han meget ulykkelig og spørger fortvivlet 'Vem ska JAG prata med???'. Og det er jo svært at stå for....
| Fødselsdagsindianerprinsessen læser højt - og det er absolut Kalles favoritaktivitet med farmor. Han spørger næsten hver gang om farmor har en ny bog med? |
Kalle har et utroligt snakkebehov for tiden. Han vil gerne snakkes med hele tiden - og forsøger man at føre en voksensamtale og få ham til at vente et øjeblik, bliver han meget ulykkelig og spørger fortvivlet 'Vem ska JAG prata med???'. Og det er jo svært at stå for....
| Farfar og Otto fejrer farmor |
torsdag den 13. januar 2011
onsdag den 12. januar 2011
Penicillin - ikke et hit....
Dagen i dag blev ikke et dyt bedre end i går.... Emma og Otto er stadig lige syge, og stakkels Emma kæmper med penicillinen - og det gør vi derfor også. I går kastede hun op, så snart hun havde slugt den, og i dag fik hun styrtende næseblod hver gang og kastede desuden op den sidste gang. Vi har så forsøgt at gemme medicinen i juice og bananmos, og det lykkedes til sidst at få hende til at klemme juicen ned. Øv... medicin from hell.... Nå, men sygdomsperioderne har da også sine lysglimt. Da jeg kom hen til en febersyg og meget slidt Kalle som lå i sin seng i lørdags, rakte han den ene arm op mod mig og gjorde 'det koster penge' tegnet (når man gnider tommeltot, pegefinger og langemand mod hinanden). Jeg vidste med det samme, hvad han var ude efter - at nulre mammas hår :-) Han er jo en lille hårfetishist!
Med Bedstes hjælp har vi fået fikset lidt herhjemme i dag trods syge børn. Nu er det kælderen, der står for tur med skabe i gangen og sovesofa og lænestol i gæsteværelse/bio/kontoret. Så forhåbentlig kan vi nå at få det lidt fint til Ottos dåb sidst på måneden.

| Otto synes at Bedste er så kedelig, at han ligeså godt kan lægge sig til at sove - og det har han gjort flere gange i går og i dag :-) |
![]() |
| En slagen prinsesse med blodstoppende vat i næsen |
tirsdag den 11. januar 2011
2011 - en ny start?
Så skriver vi 2011 - og trods gode intentioner er vi allerede kommet 11 dage ind i det nye år uden at have skrevet mere end et nytårsindlæg på 200procent. Og intentionerne er altså gode, vil jeg gerne forvisse om her - så derfor forsøger vi nu at skrive på blogspot-bloggen i stedet for direkte på 200procent i håb om at vi så bliver lidt flittigere til at publicere nyt fra den store børneflok og de for tiden lidt for trætte forældre. For mobile uploads er jo fremtiden - eller? Hmmm, det kan da i al fald komme an på en prøve og så ser vi om det blir en succes....
Tjahhh, ellers er det nye år startet godt med en masse sne og nu en masse sygdom in da house. Først fik Kalle feber og feberkramper, så vi måtte lige have ambulansen og ambulansepersonalet på besøg til et tjek i lørdags. Kalle var udmattet efter kramperne men fattet og drak pænt sin flydende panodil, som han fik besked på - og sagde til og med med vag stemme at det smagte godt. Så han fik en skånsk (!?!) tøjkanin som belønning af den søde ambulansemand, som han siden har sovet flere nætter med. Efterfølgende gik han helt i selvsving efter at have hvilet et par timer og snakkede uafbrudt i flere døgn, nat og dag. Det var så galt at han holdt sin stakkels pappa vågen til kl. 5 den ene nat - og hver gang Martin faldt i søvn, blev han vækket af en meget intens dreng, der sagde 'Prata med mig, Pappa'. Vi var ved at blive liiiidt bekymrede, men der er heldigvis faldet lidt ro over snakketøjet igen. Da Kalle så begyndte at blive frisk, fik moren brystbetændelse (heldigvis i en mildere form end sidst) og så fik både Emma & Otto feber og hoste. Så nu er Emma, efter et lægebesøg, på penicillin for alt for høje infektionstal og hostemedicin, mens den ellers altid glade Otto er pivet og ked af det. Men han fik dog alligevel kæmpet sig igennem et bvc besøg i dag og er nu oppe på 7970 gram, måler 67,5 cm. i længden og har et hovedomfang på 43,8 cm. Og forhåbentlig er vi alle på toppen igen om et par dage.

Abonner på:
Opslag (Atom)