tirsdag den 11. januar 2011

2011 - en ny start?

Så skriver vi 2011 - og trods gode intentioner er vi allerede kommet 11 dage ind i det nye år uden at have skrevet mere end et nytårsindlæg på 200procent. Og intentionerne er altså gode, vil jeg gerne forvisse om her - så derfor forsøger vi nu at skrive på blogspot-bloggen i stedet for direkte på 200procent i håb om at vi så bliver lidt flittigere til at publicere nyt fra den store børneflok og de for tiden lidt for trætte forældre. For mobile uploads er jo fremtiden - eller? Hmmm, det kan da i al fald komme an på en prøve og så ser vi om det blir en succes....

Tjahhh, ellers er det nye år startet godt med en masse sne og nu en masse sygdom in da house. Først fik Kalle feber og feberkramper, så vi måtte lige have ambulansen og ambulansepersonalet på besøg til et tjek i lørdags. Kalle var udmattet efter kramperne men fattet og drak pænt sin flydende panodil, som han fik besked på - og sagde til og med med vag stemme at det smagte godt. Så han fik en skånsk (!?!) tøjkanin som belønning af den søde ambulansemand, som han siden har sovet flere nætter med. Efterfølgende gik han helt i selvsving efter at have hvilet et par timer og snakkede uafbrudt i flere døgn, nat og dag. Det var så galt at han holdt sin stakkels pappa vågen til kl. 5 den ene nat - og hver gang Martin faldt i søvn, blev han vækket af en meget intens dreng, der sagde 'Prata med mig, Pappa'. Vi var ved at blive liiiidt bekymrede, men der er heldigvis faldet lidt ro over snakketøjet igen. Da Kalle så begyndte at blive frisk, fik moren brystbetændelse (heldigvis i en mildere form end sidst) og så fik både Emma & Otto feber og hoste. Så nu er Emma, efter et lægebesøg, på penicillin for alt for høje infektionstal og hostemedicin, mens den ellers altid glade Otto er pivet og ked af det. Men han fik dog alligevel kæmpet sig igennem et bvc besøg i dag og er nu oppe på 7970 gram, måler 67,5 cm. i længden og har et hovedomfang på 43,8 cm. Og forhåbentlig er vi alle på toppen igen om et par dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)