fredag den 29. april 2011

Solskin+varme=havetid=manglende blogindlæg....

Det fantastiske vejr siden før påsken har betydet et noget mindre aktivitetsniveau her på bloggen. For der er jo en have og ikke mindst køkkenhave, der trænger til en kærlig hånd efter vinteren. Billeder skal nok følge, når der kommer lidt styr på sagerne. Og så både var vi på og havde besøg i påsken, og det var noget så hyggeligt. Weekenden med palmesøndag var vi i sommerhus hos vores gode venner fra København med blæst og hav, ild i pejsen, børnehygge, god mad, vin og en masse snakkeri. Og weekenden efter indtog vores søde venner fra Århus vores hus og så stod den ellers på påskesjov, børnelatter, mere mad og vin, snikke-snakke, skovsudflugt og lidt småshopping. Skønt!

Vi hængte påsketegninger op til påskeharen - og tænk jer, næste dag var de væk! I stedet havde påskeharen skrevet et brev og lagt æg i haven....

Vi fik påskeæg!
Smukke Freja og frække Jonathan - og alle fire banditter samlet i sukkerglæde

En lille forårssolstråle

Ved Statarmuseet udenfor Malmö - et godt kaffe-hygge-sted med eget grønt og frugt!


Kalle vil så gerne kunne flyve - og så elsker han at nulre hår - sit eget, mammas, farmors, pappas..... Alt du'r (men mammas er nu bedst ;-))

søndag den 24. april 2011

Pimp my ride




















Otto er vokset ud af sin lift, som nu er udskiftet med en af Kalle og Emmas gamle køreposer - i en pimpet version med stjerner. Desværre er min symaskine gået i udu, så alt blev syet i hånden - og jeg har derfor meget bevidst valgt at få syningerne til at se ekstra-hjemmelavede ud. Det er utroligt, hvor lidt der skal til for at skabe en forandring - og nu bliver jeg glad, hver gang jeg lægger lillemanden ud i vognen :-)

Den store lillemand fyldte 8 måneder i tirsdags, så her kommer en lille status. Han har i et stykke tid kunnet sidde selv og er lige begyndt selv at rejse sig op. Den sidste uges tid er han begyndt at kravle baglæns, men er også oppe og vippe på alle fire og er meget interesseret i at komme fremad. Han har fået to tænder og pludrer rigtigt meget - dadada, mamama og en masse høje lyde (a la jeg er super stærk :-)) Og så kører han bil (brrrrrr), når han er træt eller utilfreds. I onsdags var han til 8 mdrs kontrol og blev målt og vejet til 72 cm i længde og 9795 gram.

fredag den 22. april 2011

onsdag den 20. april 2011

Mandagskrea - flere påskeæg

Inspireret af min gode veninde Milli fra Formelle Design stod mandagskrea-timen igen på påskeæg. Denne gang blev de malet med vandfarver på tykt akvarelpapir, klippet ud til påskeæg og hængt på et par syrengrene. De var dog tæt på at ende som akvarelmalerier på væggen - både fordi de faktisk blev utroligt flotte og så endte vi også en tur på barnakuten samme aften med Kalle, der havde en slags kramper. Men det viste sig at det ikke var noget specielt - nok bare feberrystelser. Med hans feberkrampe-historie kan man dog ikke undlade at blive nervøs ved kraftige, mærkelig rystelser.

Vi brugte farvekridt, som man kan pensle vand på og få til at flyde sammen bagefter - lidt lettere at arbejde med end rigtige vandfarver. Og resultatet bliver lige så flot. 

Nu prydes vores stuevindue af disse fine æg. Og i morges havde jeg besøg af disse fine 'påskkärringar', som skulle til påskefest på dagis.

lørdag den 16. april 2011

Lykke er...

...når en glad og beskidt Kalle sidder på græsplænen, kigger på mig og siger: mamma, du är världens bästa mamma...


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 15. april 2011

Havedag

En hel dag i haven kan gøre selv de største krudtugler trætte...



- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 11. april 2011

Mandagskrea i påskens tegn

Mandagskrea-timen med Emma og Kalle står stadig i påskens tegn. I dag blev det et par påskekyllinger og påskeharer lavet af babymadsglas, silkepapir, mosgummi, pap og rulleøjne. Man kunne sikkert også have brugt andet til fyld - stof, pomponer, andre typer papir, farvet uld etc.? Og så kan man jo selvfølgelig forsøge sig ud i andre dyr - katte, hunde, grise, tigre, løver, frøer etc.... Hvilket dyr er din favorit?

Hvem ved, hvis vi er heldige kommer påskeharerne måske med chokoladeæg om en uges tid?

tirsdag den 5. april 2011

Fra tandløs til tandstump....

Otto er ved at få sin første tand!! En lille fin stump som lige præcis kan mærkes i undermunden. Han har savlet og savlet i dag, men ellers har vi ikke kunnet mærke på ham, at noget var anderledes. Men den er der... Så nu er det med at passe på brysterne ;-)

mandag den 4. april 2011

En helt almindelig mandag....

Forsøger at snyde mig til 5 minutter med min pikante bambinumse solidt placeret på en køkkenstol og varm kaffe i koppen, inden der igen er gang i hele huset (i samme øjeblik jeg skrev dette, kaldte lillemanden fra sin eftermiddagslur - nu bliver kaffen igen lunken, inden jeg når at drikke den. Og jeg HADER lunken/kold kaffe..... Men men, I-landsproblem, ikke sandt? :-)) De to store sidder foran fjernsynet og ser 'Den lille havfrue', køkkenet er fyldt med beskidte pander og opvask og resten af huset roder også ganske så pænt. Jeg fatter ikke, hvordan det går til - det ene øjeblik er her pænt og ryddeligt og to sekunder senere flyder alting.... Har vi drillenisser på loftet????? 
Her er lidt af det pæne - og så rodet ved siden af :-)






Jeg fik selvfølgelig ikke gjort indlægget færdigt tidligere. Nu er det blevet aften og forkølede mig burde for længst ligge i min seng. Men for at citere en meget populær figur herhjemme: Jeg skal liiiige.... (Alfons Åberg)
Mandagskrea-projektet stod i påskens tegn i dag. Det er nok godt at starte i god tid, hvis vi skal få pynten færdig til påske, for som jeg tidligere har skrevet, er tålmodigheden ikke så stor, når man er 3 år gammel. Vi har lavet påskeæg i pap til at hænge i vinduet i dag. Der blev limet flittigt!


søndag den 3. april 2011

Med ærlighed kommer man længst?

Det er svært at være ærlig, når man blogger. Altså, jeg mener ikke, at jeg sidder og lyver, når jeg skriver - bare at man har en tendens til kun at skrive positive ting. Som en veninde med en anden blog sagde, så ser alting jo så fint ud på billederne - men der er jo ingen der ser højene med opvask eller nullermændene på gulvet lige ved siden af motivet.... Det er svært at være ærlig og skrive, at man har en lortedag og har skreget af sine grænsesøgende unger eller ladet dem se på TV i fire timer, fordi man ikke selv har orket aktivitere dem igen og igen oveni arbejdet med al opvask, dyngerne af snavsetøj og gennemtissede lagner, panikmadlavning, bleskift, madning, amning etc. etc.... Og det er jo også en del af hverdagen.... I hvert fald hjemme hos os :-) Her er der ofte mere skrig og skrål end overskud - og mere rod og skidt i hjørnerne end fine stillebens og lækkert design. Og jeg ville jo så gerne være perfekt.... Og have det store overskud hele tiden. Men sådan er det bare ikke altid.
Heldigvis er der også en masse kærlighed og varme hjemme hos os. Og vi forsøger jo vores bedste, alt hvad vi kan.... Men men.... det jeg egentlig vil komme frem til er, at jeg fremover vil forsøge at vise lidt mere af alt det andet også. Det ikke-perfekte. Rodet i hjørnerne. Nullermændene på gulvet. Og måske endda de grimme tanker. Hvis jeg tør... Tør du?

fredag den 1. april 2011

Endelig fredag!

Her i huset råder der fredagsstemning. Farmor laver pølse i rød sovs sammen med Emma og Kalle, mens farfar leger med biler på gulvet med Otto. Og jeg drikker kaffe :-) Snart skal Otto og jeg babysvømme, mens de andre skal på shoppetur. Fredag er en skøn dag! 

Blide farver på en gråvejrsdag.... Babuschkaen og silkeblomsterne er begge lavet efter Tusindfryds DIY og førstnævnte er så videreudviklet til en Geischa-udgave. Det er desuden mit første store hækleprojekt. Hvem sagde mormor??? :-)