onsdag den 30. april 2014

Når nu mors nattøj er det eneste der du'r...

... så er hun jo nødt til at sy det i adskillige variationer. Derfor kommer her endnu en gammel kending. Maskinerne kan snart sy sættet helt af sig selv...

Jeg kan nu godt forstå, at hun er så glad for modellen, for den bliver både blød, sød og lækker at have på. Selv kan jeg rigtigt godt lide lommerne på bukserne, det gør dem lidt mere bukseagtige end leggings og sammenbinder buks og bluse.


Det vinrøde stof er arvet, mens hjertestoffet fra Lillestoff på blusen og på bukselommerne er købt på DBA tidligere i år. Mønsteret er igen-igen fra Ottobre.

fredag den 25. april 2014

Påsken 2014 i billeder

Påsken gik alt for hurtigt, og hverdagen er igen skyllet ind over os som en kraftfuld bølge. Lidt forsinket kommer her nogle af mine favoritbilleder fra påsken af påskekællinger på slikjagt, æggemaling og æggemænd, jordbærpavlova, Cirkus Benneweis-visit og en familieudflugt i den grønne, blomstrende skov. Jeg længes allerede nu til næste påske! (men heldigvis kommer der jo både sommer- og vinterferier med alt hvad dertil hører af herligheder og familieoplevelser i mellemtiden).












Tak til McDonalds for billetterne til Cirkus Benneweis!

mandag den 21. april 2014

Tour de Rejsekort

Lige inden påske havde Movia inviteret mig til at teste Rejsekortet. Den bedste måde at gøre det på var helt klart i selskab med min dejlige lillebror. Det er ikke så tit, at vi har tid på tomandshånd, så det var skønt bare at have tid til at snakke og opleve nogle af Københavns fantastiske tilbud sammen.

Første stop på ruten var en kop kaffe i brormands lejlighed på skønne Nørrebro for at se de nyeste renoveringstiltag. Derefter forkælede vi os selv med lidt shopping på Nørrebro og en slentretur ved Søerne.











Vejret var ikke det bedste, så vi hoppede på bussen til Torvehallerne, der med alle sine fristende specialiteter og lækkerier let kunne opholde mig en hel dag. Vi nåede både at teste nye havtornejuicer, spise stenaldermad og drikke en af Københavns bedste kopper kaffe. Det er godt at jeg ikke bor lige om hjørnet, for her kunne jeg let købe mig fattig...



Videre med Metro til Paladsbiografen, hvor dagen afsluttedes med popcorn og den meget visuelt flotte og underholdende film, The Grand Budapest Hotel. Kan varmt anbefales!
Tak til Movia for en helt igennem skøn dag!



Rejsekortet var en positiv oplevelse. Hurtigere end klippekort og billetkøb. Og det minder meget om Skånetrafikens Jojo-kort, som jeg har brugt i flere år. Det er selvfølgelig en vanesag at bruge det - specielt at huske udcheckningen. Men vaner har det med at komme hurtigt...

mandag den 14. april 2014

Påskeægsinsekter

Lørdag morgen var Otto, Kalle, Kalles ven og jeg alene hjemme, da Emma og farmand var på fodboldlejr. Jeg forsøgte ihærdigt at lokke de store drenge til at slippe iPaden og påskesysle med mig, men det ene påskeagtige forslag efter det andet blev hastigt fejet af bordet.

Til sidst faldt de for et billede af nogle firefly-insekter, lavet af påskeæg og med lys indeni, som vi fandt her. Heldigvis lå der er et par gemte plastikæg i en af kreakasserne (man skal jo ikke smide noget ud, vel? Host hark), men lyset kunne jeg til drengenes store, men heldigvis hurtigt forbipasserende, skuffelse ikke klare.

Resultatet af deres kreative kvarter (meget mere tog det ikke at lave disse basser) blev disse kryb. Trods manglende lys er de da meget sjove - og endte faktisk med at inspirere til en flyvende fantasileg.


Materialer: plastæg, piberensere, fjer, selvklæbende rulleøjne og klistermærker (købt i Tiger og Søstrene Grene) og en syl til at prikke hul i plastægget. 

lørdag den 5. april 2014

Når små superhelte ikke vil vaske hænder...

... må man finde supersæben frem. Og nu vil både stor og lille i det røde hus hellere end gerne skylle snavset af hænderne.

Jeg har pillet etiketten af en helt almindelig sæbedispenser fra Neutral og pyntet med et S, der er klippet af farvet, selvhæftende folie. Det er utroligt, hvor lidt der skal til...

Nu skal hele familien - med rene hænder - på udflugt til Teknikens & Sjöfartens Museum i Malmö. Et fantastisk sted for både børn og voksne, hvor man kan gå på opdagelse i rigtige lokomotiver og u-både, lave sjove og lærerige videnskabelige eksperimenter og lege sørøver og pirater på den indendørs bådlegeplads.

Rigtig god weekend!