søndag den 23. december 2012

Glædelig jul!

Med denne søde guldengel ønskes I alle en rigtig strålende, glædelig jul!

Englen har fulgt mig i snart 20 år (gisp!). Gensynsglæden er lige stor hvert år i december, når jeg pakker den frem og hænger den og dens søstre på juletræet. Utroligt nok holder den stadig, selvom den til 90% er lavet af organisk materiale: pasta!

Englen er formet af forskellige typer pasta, som er limet sammen, har fået et vathoved og hår af sesamfrø. Og så selvfølgelig en tynd tråd til at hænges op i. Bagefter er den sprayet med guldmaling - sølvmaling kunne også være flot! - og pynter nu andægtigt på et par grene eller i juletræet hvert år.

Her er julefreden ved at lægge sig over stor og lille. Anden er næsten tøet op, risengrøden er kogt, og julegaverne er pakket ind. Alle last-minute julegaveprojekter er droppet i år, så pulsen kan nå at komme ned i et normalt leje igen, inden vi skal til at tonse rundt om juletræet i morgen aften. Skønt!

Håber I alle må få nogle skønne, skønne juledage!


Materialer: tørret pasta (penne rigate til kroppen, farfalle til vinger og lungo vermicelli coupe til armene), lille vatkugle til hoved, sesamfrø til hår, sytråd og spraymaling.  

4 kommentarer:

  1. Den er også bare super sød!!!

    Glædelig jul til jer alle:)

    SvarSlet
  2. Jeg har nogle engle fuldstændig magen til. De har også nogle år på bagen :-)

    Glædelig jul.

    Kh Mette

    SvarSlet
  3. Hvor er hun da bare sød, hende må jeg prøve at huske til næste år.

    Endnu en gang rigtig glædelig jul.

    SvarSlet
  4. Åh, hun er da også skøn! Tusind tak for i år sødeste Bodil, glæder mig til mange flere "stunder" med dig i det nye år. Glædelig jul til jer alle. Knus og kram herfra

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)