mandag den 26. marts 2012

Årets første fika i legehuset

Et af mine svenske favoritord er 'fika' - som betyder at mødes over en kop kaffe, en kage, en mad eller noget helt andet spiseligt og drikkeligt. Det er et skønt ord, som der ikke rigtigt findes nogen dansk pendant til. 'Skal vi drikke kaffe' er nok det, der kommer tættest på - men det er ikke helt så inkluderende og altomfavnende som 'fika'....

Årets første fika i legehuset er indtaget i dag. Jeg ville egentlig have taget et bedre billede og havde fundet det gode camera frem - men så kom der lige en sko-krise og en meget hysterisk dreng imellem. Kalle har det lidt svært med at være 4 år og gerne ville være 5 år ligesom sine venner på dagis, hvilket dagligt resulterer i grædeanfald og hysteriske udbrud over små ting og sager. Men det endte da med at blive en ganske hyggelig 'fika' til slut - og vi fik indviet legehus-sæsonen med saft og verdens bedste gulerodskage!

Legehuset trænger til en kærlig indretningshånd - det skal der nok komme meget mere om senere :-)


4 kommentarer:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud. Og ja sikkedaet skønt lille ord der kan sige så meget på en gang ;-)

    SvarSlet
  2. Hvor ser det hyggeligt ud - og de små har så travlt med at være store. Merle ser virkelig også op til de større børn og efterligner alt hvad de gør - men de behøver jo slet ikke have så travlt :o)

    SvarSlet
  3. Dejligt at det endte godt, Bodil. Det er så synd for de små mennesker når frustrationerne fylder meget, men der er ting de skal igennem. Her er det en 11 årig med hormonerne fræsende rundt og en (ofte svær) balancegang mellem lille/stor, der får ham til at bryde grædende sammen i hysteri.

    Jeg glæder mig til at se mere til legehuset.

    Knus Mette

    SvarSlet
  4. Louise :-)

    Lisbeth - det er bare så hårdt, når de bliver kede af det, fordi de ikke er større end de er - og man kan ikke rigtigt sige eller gøre noget for at trøste dem, for alt bliver bare forkert... Men det er jo nok en fase, de skal igennem....

    Mette - det har du så ret i... og det kan man jo egentlig godt huske fra sig selv. Men hvor er det altså bare hårdt ikke at kunne hjælpe dem....

    Knus!

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)