torsdag den 19. januar 2012

Børn i køkkenet

Jeg vil rigtigt gerne lave mad sammen med banditterne. I hvert fald i teorien. For inde i mit hoved ser det altid hyggeligt ud. Men når de snittede grøntsager flyver om ørerne, tomatsovsen farver væggen i et helt nyt prikket mønster, E & K skændes om hvis tur det er til at røre i gryden, og Otto vifter med et eller andet farligt køkkenredskab, ja så bliver min tålmodighed altså sat på en prøve af andre, ikke-jordiske dimensioner. Og det klarer den sjældent til UG.

Men i dag lykkedes det faktisk. Det var hyggeligt, afslappet og helt fantastisk at opleve, hvordan de gik op i madlavningen med krop og sjæl. Selvom det bare var en vegansk lasagne. Og da det magiske så sker - at Kalle, der de seneste mange aftner har klaget over menuen herhjemme, midt i en rørebevægelse udbryder "den her mad - den skal jeg smage. For den har jeg jo selv lavet...."- så er jeg solgt (og vasker gerne vægge og rydder op i en time bagefter :-))



4 kommentarer:

  1. Må indrømme at jeg ikke har været speciel god til at have ungerne med i madlavningen. De har været lidt med men det har sat min tålmodighed på prøve hver gang (ligesom du beskriver det). I dag er de voksne og den ene kan absolut ikke lave mad og gider heller ikke mens den anden er en mindre kok, så udfaldet har været 50/50 :-)

    SvarSlet
  2. Hvor ser det hyggeligt ud! Herhjemme er Otto meget med og jeg elsker at han elsker det! Men det er også nemt når han endnu ikke skal slås med lillesøster om pladsen, og nogle gange bliver min tålmodighed også testet! Eksempelvis når han hælder hvad-han-nu-end-kan-finde ned i den nylavede bolledej ;-)
    Ps. tak for de søde ord om min header og blognavn! Det er min søde kæreste som har lavet den (en smule under tvang, men hvornår skal man ellers drage nytte af at have en grafiker i huset?)

    SvarSlet
  3. Haha jeg har det nøjagtig som dig. Det virker så idyllisk og total overskudsagtigt at lave mad med sine børn... Idyllen forsvinder nemlig i praktis. Men jeg prøver ligesom du at få dem med. Når de får det ind med skeer tror jeg det bliver rigtig godt... Så kan de jo være vi bliver inviteret på en god middag en dag!
    God weekend herfra

    SvarSlet
  4. Bettina: Godt at høre, at det ikke er altafgørende for deres fremtidige køkkenevner :-))
    Martina: Det er også super hyggeligt, når det går godt - og ligeså ikke-hyggeligt, når de smider mærkelige ting i bolledejen :-))
    Camilla: Det er godt at høre, at jeg ikke er den eneste :-)) Og det bliver vel lettere at få det gjort til noget hyggeligt, jo større de bliver... Og som du skriver kan man jo altid håbe på en god middag i fremtiden :-)))

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)