fredag den 27. februar 2015

Vidunderlige vinterferie

Stilhed igen. Denne gang pga. sne, ski og vinterferie. Ahhh... Ren nydelse!

At stå på ski er en fantastisk måde at være sammen på som familie - og den bedste måde at lade batterierne på, hvis du spørger mig. Hvert år slås vi af, hvordan både stress og vinternæser prompte forsvinder med den friske luft og den daglige motion. En del af mig ville ønske at jeg boede et mere snesikkert sted - men samtidig elsker jeg jo også det tidlige forår og de varme somre. Man kan ikke få alting - eller?

I år gik skiferien til Sälen. Vi havde lejet en lejlighed tæt på langrendsspor og slalombakker sammen med både bedsteforældre, fætter, tante og onkler og nåede både adskillige kilometer på langrend (bl.a. i Vasalopssporet, så nu er vi klar til på søndag!) og et par dage på slalom. Mine seje 7-årige unger stod faktisk på langrendsture på op til 7 km og selv Otto klarede sig (næsten!) igennem en 3-km runde med masser af børnebenzin undervejs. Slalom-dagene blev også en succes - min søde storebror er en fantastisk skilærer, så efter et par timer var der både fart og "brems" i de to store.

Det er ikke blevet til det store billedknipseri på turen - vi har i stedet haft alt for travlt med at stå på ski. Men lidt af herligheden er da blevet fanget af mobilcameraet, så det får I her.














1 kommentar:

  1. Hvor skønt Bodil! Vi skal af sted i påsken og glæder os helt vildt.

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)