Der hører selvfølgelig en rigtig buks til de paspolerede lommer jeg viste forleden. Bukserne var egentlig tænkt til Emma, der desperat behøver flere bukser, men de endte med at blive for snævre til hendes smag, fordi jeg droppede sømrummet. Hvilket jeg gjorde, fordi buks nr. 1 i jersey blev meget bred over lænden med mønsterets oprindelige 1,5 cm. sømrum. Men jeg havde lige glemt en vigtig detalje - at det ikke var samme type stof. Så jeansbukserne blev for stramme under knæene for Emma og bulede for meget over de ædlere dele fortil for Kalle. Hvorfor sidstnævnte problem opstod, forstår jeg ikke rigtigt - men de danner altså en mindre flatterende og heldig pose lige foran på buksen, hvis man ikke trækker dem ned på hofterne og lader hængerøven dingle. Ikke skide populært, når man går i 1. klasse...
Heldigvis har mindstemanden kastet sin kærlighed på bukserne, som han synes er de fiiiiineste han ejer - og selvom de er alt for store og lange, er de faktisk ret frække til ham. Tror det er de smalle ben og fine paspolerede lommer med bystoffet på numsen, der gør tricket.
Buksemønsteret fra Burda har jeg dog lagt lidt på hylden, for det er åbenbart ikke rigtigt kompatibelt med mine høje, smalle banditter. Så nu leder jeg igen efter nye buksemønstre - gerne både jersey og mere faste stoffer og hverken for stramme eller for posede...
Har du mon fundet det perfekte buksemønster?
Seje bukser!
SvarSletSikken finish. De er virkelig lækre.
Det er nu ellers nogle virkelig skønne bukser, søde :)
SvarSletOg sikke en flot header du har fået :) :)
Kram
De bukser er virkelig fine søde Bodil! Og hurra for 3 børn, så der altid er en der kan bruge éns kreationer :-D Otto ser skøn ud i bukserne, er vild med det billede, hvor han står på terrassen og spiller sej :-)
SvarSletTak søde Mette - det er hans yndlingsposition og findes på adskillige billeder, haha.
SletVirkelig fine bukser - begge udgaver. Dine evner udi paspolerede lommer er imponerende!
SvarSletBukserne er da virkelig fine - og sikke dejlige modeller du har😀
SvarSletDet er ikke sådan at stille ungerne tilfreds - men godt at bukserne dur til mindstemanden. De klæder ham i hvert fald vildt godt! Og sejt du syr paspolerede lommer. Det ser super godt ud. Knus Maria
SvarSletDe er bare fine!
SvarSletJeg er glad for to mønstre fra Ottobre; "bager" klæd ud mønsteret til fast stof (der er en bager på forsiden af bladet) og deres udgave af Chris modellen, som jeg synes er noget bedre end Stof 2000s, til jersey:)