Vi får næsten altid rå grøntsager til aftensmaden. Og ofte en skål blandede frugt- og grøntstykker som snack i løbet af dagen. Nu behøves der ikke nogen form for tricks og overtalelseskneps for at få det grønne til at glide ned her, men derfor sættes der alligevel pris på sjove udskæringer og finsnittede mundhapser.
Men det er desværre ikke alle børn og unge, der er lige så gode til at få det grønne i sig som mine. Derfor blev minigulerødder en velkommen valgmulighed i Happy Mealet i Danmark i 2004, og der røg faktisk mere end 1.2 mill. poser med gulerødder over disken i 2013. Nu er McDonalds gået endnu et skridt videre i Danmark ved at tilføje årstidens frugt til menuen i de røde bokse. Hvilket faktisk har været et hit i Sverige ganske længe, så ærligt indrømmet - vi har prøvet det op til flere gange. Og frugtposen bliver ALTID spist!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)