søndag den 2. juni 2013

Ugens børne- og familieprojekt #13 - leg med beton

Det er ikke altid lige let at få presset et børneprojekt ind i en travl uge og samtidig nå at blogge om det inden weekendens start, må jeg desværre erkende. Specielt ikke fordi fredag er ugens højdepunkt med børnehygge, film og aftensmad foran fjernsynet. Derfor ændrer jeg nu fredagens børneprojekt til ugens børneprojekt, der som regel vil komme på bloggen i løbet af weekenden.

I denne uge har vi leget med beton og strandsten fra forskellige udflugter. Ja, egentlig også med rabarber og blonder, men rabarberfadene gik desværre i stykker med det samme - tror måske mit beton er blevet for gammelt (kan det det?). Så vi laver et nyt forsøg snart!

Stenflisen og blondeflisen blev dog fin - og skal nu ligge som et hyggeligt minde i vores bær-bed.


Materialer: betonpulver (købes i et byggemarked), spand, en ske eller et specielt 'betonblandebor' og en boremaskine, handsker, en plastikform i ønsket størrelse, madolie og pynt (sten, blonder, blade el. lign.).

Start med at blande betonen i en spand - læg først lidt vand i spanden og tilsæt betonpulveret. Brug gerne en maske, så du ikke indånder betonstøvet. Bland betonen til det bliver en tyk 'grød'. Smør derefter plastikformen med madolie, hæld beton i formen og lad børnene placere stenene/pynten til sidst. Brug handsker, da vådt beton kan være ætsende!


Lad betonen tørre i 3-4 dage, inden du tager den ud af formen. Man kan også lægge en blonde i bunden og hælde beton over, lave huller til fyrfadslys med mindre plastikbægre eller mønstre med strandlegetøjsforme. Mulighederne er næsten uendelige :-)


3 kommentarer:

  1. Det er da ikke kun for børn :-) Her kan voksne da også være med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du jo helt ret i, Gitte :-)

      Slet
  2. Hey søde. Det er din blog, og dig der bestemmer konceptet:-)
    Ida

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)