Har du selv lyst til at finde din indre hippie frem, kommer her et par tips og tricks til batikfarvningen.
Batikfarven kan bl.a. købes i Stof & Stil eller Panduro Hobby. Du skal bruge en pakke pulver til håndfarvning og salt til fiksering. Læs de eksakte mål på pakken. Derudover skal du bruge en spand, vand, vaskemaskine (til at vaske stoffet før og efter) og et sted at hænge det våde stof. Tænk på at det farver rigtigt meget, så sørg for at afdække området omkring spanden og tag gammelt tøj og plastikhandsker på.
Vi brugte bomuldslærred og bomuldsjersey, men andre tekstiler kan også bruges (se på farvepakken).
Vi har arbejdet med tre forskellige batik-teknikker:
Foldning: Stoffet foldes som en harmonika med bredde på ca.
2 til 5 cm. Bind snor eller sæt elastikker omkring, der hvor du vil have en
hvid stribe. Jo tykkere snor/elastik, jo bredere bliver den hvide stribe.
Firkanter: Stoffet foldes som en harmonika med en bredde på
ca. 3 til 6 cm. Fold derefter på samme måde fra den korte side, så du til sidst
har en lille firkant. Bind en snor eller sæt elastikker omkring, så du har en
lille pakke.
Dypning: Vi har desuden lavet store changerende striber ved at sænke
stoffet i farven lidt efter lidt – den del der er længst i, bliver mørkest.
Der findes desuden andre batik-teknikker, f.eks. ringteknik
og vrideteknik. Førstnævnte bliver til den karakteristiske ’blomst’, som jeg
kan huske fra min mors lilla 70’er-undertrøjer. Man kan selvfølgelig også blande flere forskellige farver.
Stof og Stil har en vejledning til processen, som du kan finde lige her.
#1: Pude med firkantsmønster
#2: Dypning i det farvede vand - se også det sidste billede her...
#3: Forskellige teknikker til tørre
#4: Pude med foldemønster
Hvor er det nogle fede puder!
SvarSletDet tør jeg slet ikke og begive mig ud i sådan noget :)
God dag
Kh Sabrina
Ja jeg syns det er cool! Lavede da også mine egne batik bluser som helt ung teenager :)
SvarSletJeg er helt, helt tosset med dine puder!! Det enkle udtryk (uden blomster og cirkler) og den lidt kolde blå synes jeg lige præcis gør, at det ikke er hippie-agtigt på den ufede måde, men derimod total cool! Knus Maria
SvarSletEj hvor er de fede de puder! Ja her har jeg lige i dyredomme købt en ny skjorte der har den dyppet batik effekt og så kunne jeg jo bare ha givet dig en hvid skjorte;-)
SvarSletDet er nogle super fede puder. Og neon detaljerne sætter lige prikken over i'et og gør dem tidsvarende. Jeg er vild med det grafiske look det får med folde- og firkantmønster :-)
SvarSletKh Line
Wauw igen! Det ser knaldgodt ud og neon sammen med, gør lige at det bliver up-to-date : )
SvarSletHvor er de skønne de puder. Lidt hippie er der vist i mig men jeg er jo også fra 70´erne... :)
SvarSletDet må jeg helt sikker prøve og måske allerede her i påsken :)
SÅ skønne puder, de minder mig lidt om den der dug fra Hay med forskellige foldede farver. Dene r jeg helt vild med.
SvarSletHalli hallo ved godt det er længe siden i har anskuet om batik, men Ca hvor lang tid skal det ligge i vandet???
SvarSlet