tirsdag den 3. april 2012

Skulle det være lidt karse til påskeægget?

Altså ikke det af chokolade, vel. Men til en ægte ægge- eller kartoffelmad til påskefrokosten hører jo et skud hjemmelavet karse...

Tre børn hjemme - 2 halvsløje men alligevel friske nok til at springe omkring og lave narrestreger og 1 i total topform er lig med en mor, der sprinter fra køkken til spisestue til stue til toilet til børneværelse i bedste Carl Lewis stil. Og når moren så oveni det hele får den fantastiske idé at sætte alle tre i gang med at male, så kan det ellers nok være at der kommer fart over feltet. Og jeg ville lyve, hvis jeg sagde at det var uden problemer.

Faktisk var der langt til den idyl, som lå over hele seancen inde i mit hoved, inden virkeligheden tog over. SUK. Men malet blev der da - og resultatet blev to styks fine påskekarseharer (og en masse malerpletter rundt omkring i hytten - men shhh, det snakker vi ikke mere om :-)).

Nu med snuder.... :-)


Sådan så de først ud


Harerne er rigtigt gættet lavet af mælke- og juicekartoner, der er klippet i bedste hare-stil. De er derefter malet med lidt hvidt og lyserødt maling og fyldt med vådt vat og karsefrø, så snart malingen er tørret. Inspirationen til harerne er hentet lige her...

Og sådan her ser 2 ikke-friske-nok-til-børnehave-men-friske-nok-til-ballade-banditter ud...




7 kommentarer:

  1. Hehe.
    Det lyder sjovt nok FULDSTÆNDING som vores "hyggelige" påskeferiedag i dag ;-)!
    Men søde ser de ud, dine to balladebanditter!
    /maj

    SvarSlet
  2. Sikke nogle fine harer. Jeg tænker også på, at vi på torsdag skal have gang i noget karse-såning, men nu må vi se. Er ikke sikker på, at det ender med 3 børn og 1 mor der sidder stiller og roligt og hygger med det..., sjovt som forventningens glæde nok er den største, også hos os forældre :)
    God aften.
    Knus

    SvarSlet
  3. Ha ha det er sin sag med hyggeaktiviteterne - gætter på at vores hjem har lignet hinanden - jeg satte nemlig også Merle i gang med en omgang fingermaling. Hvilket gik godt indtil det kun var sjovt at få mest mulig maling på fingrene og derefter klappe alt hvad hun kunne...SUK...næste gang bliver det farvekridt!

    SvarSlet
  4. Selvom idyllen ikke var helt som du gerne ville Bodil, er jeg sikker på dine unger alligevel har hygget sig. Dejligt med en mor, der gider at kreere med én.
    Så fine de er blevet jeres påske-karse-harer. Håber ungerne snart er 100% ovenpå igen.
    Knus

    SvarSlet
  5. Karse i mælkekartoner er bare indbegrebet af børn og påske- jeg så faktisk dem her først som små slotte og tænkte, det er da bare en genial idé, så det tror jeg, jeg vil kalde dem herhjemme for eftertiden og lave dine fine versioner istedet for den trditionelle med græs og en kylling:-) Knus Heidi

    SvarSlet
  6. Maj, dejligt at høre, at kaos ikke bare hersker hos os :-) Og tak, de er faktisk vældigt søde, hehe...

    Lena, man må tage det i etaper, det der børnekreahygge... Nogle gange er det hyggeligt, andre kan man lige så godt pakke sammen igen hurtigere end fanden får sko på... Dette var nok en af sidstnævnte, men man er vel stædig :-)
    Knus!

    Lisbeth, hehe, så kender du alt til farvepletterne rundt om i hjemme. Som for øvrigt også kan opstå ved hjælp af farvekridt, vi har adskillige fine små 'malerier' (gid de så også VAR fine....) på tapet, stole, radiator mm... SUK SUK!

    Mette, tak men det er jeg altså ikke så sikker på denne gang. Kalle nåede både at vælte vandet, kaste sin malerjakke oveni al maling, lægge ærmet ned i malingen, blive råbt af to gange og stortude en gang.... Men andre gange lykkes det jo at gøre det til en hyggelig stund, så jeg giver ikke op :-))
    Knus!

    Heidi, haha, nu du siger det, kan jeg faktisk godt se slotsligheden. De har fluks fået små snuder i dag, så der ikke hersker tvivl - og så laver vi da bare nogle slotte efter påske, for karsen kan man ikke blive træt af :-)
    Knus!

    SvarSlet
  7. Hvor ser det bare vidunderligt ud....fik igag en kylling med karece (også i en mælkekarton) Super ide. Betina

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)