Jeg har i flere år drømt om at holde dansk julefrokost for vores svenske venner og har nu endelig taget mig sammen til at gøre noget ved det. Så de sidste dage har den stået på alskens juleforberedelser, og i går var der fest. Det var så hyggeligt at introducere en dansk tradition på den anden side af sundet :-)
Lidt kreativt har der dog også været tid til. Pakkerne til Frejvalds julegaveprojekt er blevet klar, og så er vi i fuld gang med at lave julegaver til familien. Og det skal jo være lidt hemmeligt! Men her kommer altså alligevel et lille kig til inspiration - så kære familiemedlemmer, skynd jer at klikke væk fra denne side :-))
Bordskånere af filtkugler er lette at lave og en flot og brugbar gave. Filtkuglerne har vi fundet hos Søstrene Grene (og vi er absolut ikke de eneste, der har fået den idé - sidst jeg var der, var der ingen tilbage i de klare farver) og kan også bruges til armbånd, halskæder, ophæng etc. Derudover skal du bruge nål og tråd - vi har brugt en fiskesnøre, men anden tråd kan også bruges, så længe det er af en stærk kvalitet. Det kan være lidt svært at trække nålen gennem filtkuglerne - et trick er at hive med en lille smykketang, som får bedre fat om den glatte nål end to fingre gør.
Træk kuglerne på snoren, afslut med et råbåndsknob og voila, din julegave er klar :-)
Hej!
SvarSletDe där filtkulorna är jag sugen på. vi har dock inte systrarne grene här uppe...
Tack för din fina kommentar igår.
kram
Hej Hanna! Det borde vara möjligt att hitta kulorna i en annan affär, kanske Panduro? Annars säg till, så ska jag köpa några paket i DK och skicka till dig :-)
SvarSletKram!