søndag den 4. december 2011

Børnejulekrea #5 - julepynt af papirler

At lave julepynt af Silkis Papir-ler faldt lige i banditternes smag - som Kalle sagde "Mamma, det är bra du har så roliga grejer (sjove ting) vi kan göra" (og så smeltede mit hjerte....). Og sjovt var det - lidt som at bage brunkager eller lege med modellervoks :-)

Papirleret er købt i Panduro, og så har vi brugt kageforme, bogstavsstempler og rød satinbånd til ophængningen.


5 kommentarer:

  1. Vil du ikke nok give dig selv et kæmpe klap på skulderen fra mig!?! Jeg faldt tilfældigt over din blog, men sidder nu og er helt rørt, da du er lige præcist sådan en mor, som jeg planlægger at være for min 5 1/2 måneder gamle datter. Dine børn er ubegribeligt skønne, og du er bare så mega sej og overskudsagtig! Respekt!

    X, Sofie

    SvarSlet
  2. Der er intet som hjemmelavet julepynt fra børn :) Min kærestes datter Anna, har også lavet en masse til os sidste år, som også er kommet op at hænge, og hun blev så lykkelig da hun genkendte alle hendes fine kreationer, sidst hun var på weekend (hvor vi lige havde pyntet op) :D

    SvarSlet
  3. Sofie, TUSIND tak for din søde, søde kommentar! Den varmer helt ind i hjertet! Jeg prøver at være overskudsagtig og lave en masse kreative ting med mine børn - men som i alle andre familier er der gode og dårlige dage. Og det er nok også lidt af en kompensation for at jeg ikke er særligt god til at sætte mig ned på gulvet og bare lege med dem.... Samtidig synes jeg jo at vores kreative kompetence er så utroligt vigtig og derfor skal opmuntres hele livet igennem - og derfor også i hjemmet :-)

    Henriette, hjemmelavet julepynt er bare det bedste! Glæden ved at lave det - og glæden ved at se på det bagefter :-))

    SvarSlet
  4. Jamen du er også sej for at indrømme, at det ikke altid er så let, som det ser ud, og at du også engang imellem føler dig, som en sur gammel heks. Der skal mod til ærlighed! Og uanset at der er dårlige dage, du giver dine børn en fantastisk barndom, som kun kan præge dem i den aller bedste retning, det er jeg sikker på! Med 3 små børn og begrænset nattesøvn, så er det alligevel imponerende, hvad du kan finde på med dine børn, og så ovenikøbet at skrive om det og dele det med os andre... Det er bestemt respektindgydende!

    Jeg tror heller ikke, at jeg er så god til bare at lege... så det bliver Lilys fars område. Men nogle af de bedste minder fra min barndom er netop sådanne krea-oplevelser, så det skal gives videre!
    Jeg håber bare, at jeg har tålmodigheden til at lade børnene selv rode med deres, for jeg er sådan en ond perfektionist, så jeg skal lægge bånd på mig selv for ikke bare at overtage selv... Hehe.
    Jeg følger med og lærer af dig!

    SvarSlet
  5. Tak Sofie! Det er virkelig sødt af dig! Og jeg er sikker på at du med den holdning nok skal få lavet en masse kreative ting med din datter, når hun bliver lidt større. Jeg synes det er ok at guide og hjælpe børnene med at få et rimeligt resultat ud at det de laver, specielt når de er små, så længe man ikke tager totalt over og stadig laver projekter på deres niveau. Bare man opmuntrer, roser og giver dem en fornemmelse af at det de kan er godt nok (jeg er også lidt af en ond perfektionist, så det handler om at finde en balance i det hele :-))
    KH Bodil

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)