fredag den 4. november 2011

Pakkeleg og byggerod

I onsdags lå der en lille seddel fra pakkeposten i postkassen. Jeg grublede og grublede og grublede og kunne simpelthen ikke komme i tanke om, hvad det mon kunne være. Hmmm, havde jeg nu bestilt et eller andet kedeligt og så glemt det igen?

Derfor var glæden stor, da jeg åbnede pakken og fandt de fineste pakkelegsgaver fra Rie/Fr. Høll's skriverier. I pakken var der både sladderbladsmagneter, en superfin æske, tre hjerter til at hænge på træet, balloner, slik, 2 fine bånd, glitterlim, stempler, knapper og 2 forskellige tapetstykker.

Tusind, tusind tak for alle de skønne sager, Rie, de skal nok blive brugt flittigt her i familien!

Nu er spørgsmålet så, om der er nogen derude i blogland, der har lyst til en gang gaveleg igen? De første to, der melder sig til legen på dette indlæg, får hver sin pakke fra mig. Og så kommer der selvfølgelig en pakke retur til dig, Rie!



I dag er vi gået i gang med det store projekt 'fra klædeskab til sengehule' i E & Ks værelse. M og farmor har været i gang med bl.a. tommestok, borremaskine og stiksav hele eftermiddagen, og nu er der er stort hul fra mit klædeskab til banditternes værelse. I morgen skal der så en væg op og til sidst skal 'hullet' tapetseres og en ny væg skal sættes op. Det er vores første større byggeprojekt i huset, så jeg er virkelig spændt på resultatet :-) (og så er jeg vist nødt til at sortere og smide tøj væk med et 60% mindre klædeskab, snøft....)

God weekend!
Ps. Banditterne er nu hjemme igen efter ferien. Det var sååå skønt at kramme dem igen og høre om alle deres oplevelser :-)

Intet hul - hul!!

Håndværkerrollen klæ'r ham :-)

9 kommentarer:

  1. hvad går det helt præcist ud på? :)

    SvarSlet
  2. Hej! Det er ret enkelt men kræver at du har en blog (lidt ufair, men ellers kan du ikke sende legen videre) Hvis du melder dig til legen, sender jeg en pakke med lidt blandet godt til dig. Du skal så lave et indlæg på din blog om min pakke og på den måde sende pakkelegen videre til 2 nye, samt sende en pakke retur til mig med det du nu har lyst til. Interesseret? :-)

    SvarSlet
  3. Sikke skønne ting du har fået.
    Er helt vild spændt på at se når værelset er færdigt :)
    God weekend.
    Kh.

    PS. Jeg har været med i pakkelegen, så springer ikke lige på her :)

    SvarSlet
  4. det lyder hyggeligt, men jeg har desværre ikke en blog :(

    SvarSlet
  5. Jeg vil være med!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! :-)God weekend Bebe :-)

    SvarSlet
  6. @Lena: legen har vist været rundt i størstedelen af blogland - dette er også min omgang nr. 2 :)
    @Retniv: øv hvor ærgerligt!
    @Lilla Verden: SKØNT! Send din adresse på en mail, så skal jeg nok finde på noget godt :-)
    God weekend til jer alle!

    SvarSlet
  7. Hvis du stadig mangler en at sende pakkelegen videre til er jeg frisk. Jeg er dog ny her i blogland og har ingen læsere endnu, så kan jeg bare sende legen videre til 2 som jeg er fast læser hos? Hvis ja, så er jeg som sagt klar på det. mvh Tina.

    SvarSlet
  8. Frk. Schmetterling: du er så hjerteligt velkommen! Send din adresse til mig på bebe200procent@gmail.com, så sender jeg en pakke til dig (bliver dog først i næste uge). Når du har fået den, laver du et indlæg på din blog og venter på tilmeldinger - legen har dog været godt rundt i blogland, så det kan være at folk efterhånden er 'mætte' på den. Men så kan vi jo i hvert fald bytte gaver :-))

    SvarSlet
  9. Hvor kan jeg se din mailadresse henne?

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)