lørdag den 26. november 2011

Børnejulekrea #2 og pakkeleg

Frk. Schmetterling har sendt en skøn kreapakke retur i pakkelegen, som vi tog hul på i dag. Den var fyldt med fine klistermærker, tapet, piberensere, blomster, perler, skum, små nisser, en engel, en sød sommerfugl, cupcakes forme, postkort og gavemærker.
Tusind, tusind tak for både pakke og inspiration!!!

Ud af pakken og vores egne krea-gemmere kom disse fine små piberensernisser og et par småtossede snemænd. Super hyggeligt børnekrea, der er let at lave - til nisserne skal der bruges piberensere, vat, tusch, hvide klistermærker og lim (vi brugte limpistol, men almindelig lim fungerer også) og snemændene er lavet af filtkugler, rulleøjne, pap (hat og græs) og lim - og så lige lidt stof og nogle skumklistermærker. Hygge, hygge :-)

Endnu en spændende pakke fandt vej hertil med posten i dag - fra hende her. Ihhh, hvor jeg glæder mig til at åbne den.... December, kom nu!

I morgen er 1. søndag i advent - og 'adventskransen' er endelig klar. Så mon ikke vi skal julehygge lidt mere - og måske skylle det ned med lidt gløgg?


Så mange fine kreating :-)

Hjemmet når det er som bedst - med kreating spredt ud over hele spisebordet
og et par koncentrerede unger rundt om


Julelyset i haven er også kommet op i dag
- personligt synes jeg det er noget af det bedste ved denne tid - lysene!




3 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud, ligesådan som vinteren er allerbedst med kreative børn og smukke lys.

    SvarSlet
  2. Sikke nogle fine nisser og snemænd dine unger har fået lavet. Dejligt i blev inspireret. Nu mangler jeg bare at der er nogle der vil lege med i pakkelegen, mangler 2 som ønsker at få tilsendt en pakke af mig. Kom frisk.

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)