torsdag den 10. februar 2011

Så mange tanker....

så lidt tid... Hovedet er fyldt med kreative projekter for tiden, men tiden rækker ikke til. Hvem bestemte også at døgnet kun skulle have 24 timer? Og behøver man egentlig sove? (well, det gør man jo alligevel ikke som småbarnsforælder :-)) I dag har vinterbacillerne endnu en gang meldt sig i hjemmet. I morges var jeg nødt til at tage Emma med hjem fra dagis igen, for hun var bare så træt og slidt. Otto er forkølet og har til aften fået feber, og selv slås jeg med næb og klør mod en begyndende forkølelse. Øv, gider altså ikke mere.... Babysvømningen blev noget nær en katastrofe til trods for at jeg havde bestukket Emma med nye tuscher, ny malebog, ny bog, croissant, juice og bogstavskiks. Allerede på vej ud af huset begyndte miseren, da hun lavede en saltomortale ned af vores stentrappe, men heldigvis fik hun kun en hudafskrabning på næsen. 10 minutter inde i svømmetimen ville hun ikke sidde selv ved kanten mere. Så det endte med at jeg måtte sidde med hende på skødet, mens svømmefrøknen Kerstin legede med Otto i vandet. Og efter timen blev han pivet - og ja, så kom feberen så senere (altså, jeg troede jo bare han havde en lille snottud, ellers var vi selvfølgelig ikke taget afsted). Nå, man kan jo altid håbe på at det er tænderne, der vil hilse på.... Der var ingenting i går, hvor mor, far og banditten tog sig en barnevognsbio, mens de to større banditter var i dagis. Det var virkelig luksus - og Otto opførte sig eksemplarisk. Hans første biofilm blev The Kings Speech, som faktisk var rigtigt god. Og sjovt nok forstyrrede andres babygråd ikke det mindste. Tror man har fået oparbejdet en slags naturlig ørepropsfunktion, der sætter ind overfor andres børn :-)
Nå, men lidt projekter er der da gang i her, bl.a. dekorering af endnu en sættekasse. Det er en rigtig sættekasse, som vi har købt for en slant for et par år siden - af samme grund har jeg valgt ikke at male kassen, for resultatet bliver faktisk rigtigt flot med tapet/papir alene. Nu venter jeg bare på lidt nyt tapet med posten, og så er den forhåbentlig snart færdig.

Det går lidt trægt med maden - men her smages der på en "majskroka" - eller majskråka, som jeg først sms'ede til Lange.... Det betyder jo så en majsbussemand.... Så forstår man bedre ansigtsudtrykket! 

1 kommentar:

  1. Øv bøv at i skal rammes igen.
    Det er bare så hårdt hele tiden at have en syg og andre på vej. Der er vist efterhånden nok ikke så meget andet at gøre en at vente på foråret.

    Glæder mig til at se den færdige sættekasse.

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)