tirsdag den 8. juli 2014

Den som ingen bukser har…

Hun må gå… i shorts! Som I ved er min dejlige, viljestærke tøs slet ikke til kjoler og nederdele. Og hun har også mange meninger, når det gælder alt andet tøj. For stramt, for løst, for mange syninger, for mange blomster etc. Det er bestemt ikke let at fylde hendes garderobe med pænt tøj (selv vil hun allerhelst gå i det samme sæt tøj dag ud og dag ind, når det først er gået til).

Heldigvis er hun glad for det hjemmesyede, så jeg har syet to par shorts til at lufte de sommerbrune ben i. De er enkle og bløde - perfekte til en tøs, der helst spiller fodbold og klatrer i træer. 

De rød-hvide stribede shorts har Emma selv udnævnt til Amerika-shorts på grund af ligheden med det amerikanske flag, og de blev sjovt nok taget i brug i fredags, d. 4. juli. Mønsteret er et buksemønster fra Burda 10/2013, som jeg har kortet af og tilpasset lidt her og der. Inspirationen er hentet hos dygtige Lena.

Det andet par er syet efter et andet buksemønster fra Burda 4/2012, som jeg bl.a. har kortet af og rundet i kanten efter et par af tøsens yndlingsshorts. Så nu behøver hun ikke gå med rumpen bar…





4 kommentarer:

  1. Åh ja åh ja. Det lyder fuldstændig som Trond. Hvilket også er grunden - eller en af grundene - til at jeg syr alle hans bukser og shorts efter samme mønster. Så de føles ens ;o)...

    Men fine er de, dine shorts. Og sød ser hun ud :o) !

    SvarSlet
  2. Flotte shorts med fine detaljer! Selvfølgelig er hun viljefast - mon ikke det er nødvendigt med to brødre ;o)

    SvarSlet
  3. Hvor er de skønne, og især "amerika-shortsene" med de blå lommer - perfekt match.
    Jeg tænker viljefast..., hvem har hun mon det efter *hi hi*
    Kram :o*

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)