fredag den 8. februar 2013

15 idéer til vinteraktiviteter med børn

For mange børnefamilier begynder vinterferien i dag. Skal du på skiferie med mindre børn, kan det være rart at have nogle alternative aktiviteter at veksle med. Derfor har jeg lavet en liste med vinteraktiviteter, som du forhåbentlig kan blive inspireret af.

Herhjemme er der ikke meget sne at prale med, men visse aktiviteter alligvel kan godt oversættes til brug i det danske sjapvejr, f.eks. ved at udnytte fryseren.

1. Kør en tur på kælk

2. Lav en hyggespredende islygte

3. Lav den fineste ispynt til at hænge i træerne

4. Lav en ismedalje til den dygtige skiløber eller kælketrold

5. Tag på picnic med nysmurte boller og varm kakao i termosen

6. Gril pølser i sneen over bål eller engangsgrill

7. Lav forskellige former i sneen og mal dem med frugtfarve - fodspor, engle, et maleri etc.

8. Byg en snemand - eller hvorfor ikke en sneslange af mange snebolde, som du dekorerer med fuglefrø

9. Byg et sneborg eller forvandl en bunke sne til en grotte med tunneller - afslut med en god snekamp

10. Spil curling på isen - men vær sikker på at den er bundfrossen! Brug en gammel gryde, isklump eller pose med sne som curlingsten og koste eller grene til at feje med.

11. Lav en hær af sneengle, der kan passe på jer, når I sover

12. Gå på skattejagt i sneen/skoven

13. Undersøg sneflagernes forskellige former i et forstørrelsesglas

14. Lav en mini-vinterolympiade for børn i sneen - sneboldskast (hvor langt), sneboldskast (ramme i en spand), skiløb (langrend), skøjtning, kælk (mellem kegler/små forhindringer), længdespring i sneen, hoppekonkurrence etc. Vælg et antal aktiviteter og afslut med at give alle deltagere diplom.

15. Gå en tur, mens I leger Kongens Efterfølger eller Simon Says

God ferie!


Vil du have endnu flere idéer, så tjek denne fantastiske engelske side med sjove og udfordrende vinteraktiviteter til børn.

5 kommentarer:

  1. Fantastisk fin liste, med masser af sjove aktiviteter. Jeg tror jeg låner dit billed og linker til dig første dag i vores tema med ideer til vinterferien (som jeg slet ikke er begyndt at skrive, det må blive efter weekendens program tirsdag. Det går nok. Jeg er alene med ungerne hele ugen og vi skal ikke andet end at hygge og have børnegæster når først weekendens program er vel gennemført). Skriv lige hvis det ikke er ok.

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Marina, du er altid velkommen til at låne og linke :-) Lyder skønt med hygge og børnegæster i denne uge - vi har desværre ikke fri, men vi har jo også holdt vinterferie for et par uger siden :-) Glæder mig til at se, hvad I finder på!

      Slet
    2. Ja man må sige at I holdt vinterferie med maner. Vi har noget mere beskedent bare været på rundtur i det sønderjyske og er nu så heldige at have børnenes fætter på besøg resten af ugen. Jeg har faktisk ikke rigtigt nået at få lavet indlæg til vinterferien og det er dumt for jeg ved af erfaring at det er bedst hvis ungerne ikke SKAL hitte på, men herregud jeg har en del liggende i arkiverne som vel nok kan støves af og bruges hvis ikke de kan lokkes til at lave noget nyt. I alle tilfælde glæder jeg mig til at dele dit link i aften.

      Slet
  2. Sikke en masse gode ideer! Tak for dem :-) jeg skal desværre ikke på skiferie med de små, selvom jeg elsker elsker sne og ski! Vi var dog så heldige at der lå et fint lag sne i gården i morges, så jeg og den mindste var ude og kaste med sne. Den store havde fået Lego-starwars og nægtede derfor at forlade lejligheden, så kan man stå der med ideen om at de altså skal have frisk luft hver dag :-D hvor ser jeres fastelavnsbollelavning også hyggelig ud, jeg bager første portion i dag, så det er vidst lige i 11. Time :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Martina, ja de kære unger har sine helt egne viljer, men hvor lyder det dejligt med en god gang snekastning! Og fastelavnsbollerne kan man jo sagtens spise et par uger til ;-)

      Slet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)