torsdag den 1. december 2011

D'sørme, d'sandt, december!

Så er det både blevet pakkekalender- og drillenissetid!!!

Jeg har været så heldig at være blandt de første til at åbne min pakkekalendergave.... Nu har den også ligget og blinket til mig i en lille uges tid, så spændingen var stor!

I gaven fra Mette lå den fineste stjernekuffert fyldt med store, hvide, flettede stjerner med hver sin pink snor. De er bare så flotte og passer perfekt til mine store vinduer!

Tusind, tusind tak for den fine gave, Mette! Og et lige så stort tak til Karina for at have arrangeret pakkekalenderen!




I går aftes flyttede drillenissen ind hos os. Indtil videre har han opført sig pænt - stillet sine små træsko pænt på trappen under loftslugen og hængt sin kurv og hat på en lille knage ovenover. Hans reb hænger stadig ud af lugen, så han hurtigt kan komme ned og snuppe pebernødder eller lægge gaver.

Og pebernødder, dem elsker han! Han fandt med det samme dem, jeg lige nåede at købe på vej hjem fra arbejde i går, og havde efterladt et spor hele vejen fra køkkenet op ad trappen og til loftslugen. Men høflig som han - indtil videre (!) - er, havde han lagt hver sin pakke til banditterne som tak. Og ihh, hvor var det bare spændende, syntes de - det første Kalle spurgte om, da han slog øjne op var "Mon nissen er flyttet ind?" efterfulgt af "Pappa, hvorfor er nisser bange for mennesker?".

Nu skal nissen i gang med at udtænke nye løjer - og jeg skal vist have noget mere kaffe (og måske en enkelt pebernød, hvis der er flere tilbage efter nissens besøg :-))

Rigtig god 1. december til dig!



11 kommentarer:

  1. Hvor er det nogle flotte julestjerne du har fået. Dem aner jeg ikke hvordan laves, så må vist på besøg ved din gave ven også.

    Ihh en sød nisse- drille- gave- ven i har boende. Pøj pøj med alle de løjer han får fundet på.

    kh. Lis

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare en sød ide med træsko, kurv og nissehue. :-)

    SvarSlet
  3. Sikke en skøn nisse i har hos jer :-)
    Fine stjerner, dem er jeg stor fan af :-)

    SvarSlet
  4. Kjempelekre stjerne. De blir nok fine til å henge opp i vinduet. Så flott en blogg du har. Gleder meg til å følge de videre :-)

    SvarSlet
  5. Skønne, skønne stjerner.
    Og hvor er jeg vild med jeres lille nisse.
    Rigtig glædelig 1. december :)

    SvarSlet
  6. Tak ;-) Stjernerne er virkelig flotte - og nissen er indtil videre ret så sød.... Nu må vi så se, hvad han finder på af løjer ;-))

    SvarSlet
  7. Hvor er jeg glad for at læse, at du kan lide stjernerne. Jeg fik helt kreakrise, over at skulle lave noget til en anden, der selv kan alt mulig med krea.

    Jeg er helt vild med nissens klatretov. Det må virkelig sætte fantasien i gang hos de små.

    SvarSlet
  8. Hæ så fint med den lille kurv på knagen. Jeg ved vores nisse også fisket ligene kurve ud af kassen med nisselandskab for at bruge dem en af dagene her i december.

    SvarSlet
  9. Hvor er det bare genialt med "drillenissen" :D Den idé må jeg helt klart huske! Kan lige forestille mig hvordan børnene fantaserer om nissen dagen lang :D

    SvarSlet
  10. Fine stjerner og rigtig hyggelig nisse historie.

    SvarSlet
  11. Tak tak! Vi er rigtigt glade for drillenissen herhjemme (tak for inspirationen, Marina :-))) - det er så sjovt at høre børnenes tanker og fantasi løbe derudaf. Der bliver snakket om ham mange gange i løbet af dagen (og så gør det ham jo ikke mindre spændende, at han kommer med gaver :-)))
    Mette Marie: stjernerne er virkelig flotte, så tusind tak igen! Og det der med krea-krise - sådan havde jeg det selv, da jeg skulle finde på påkkekalendergave... :-)

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)