lørdag den 30. juli 2011

Hurtig guide til Lyon

Er næsten lige kommet hjem efter 2 døgns kærestetur med påhæng til Lyon. Måske ikke det første valg på ferielisten, men det viste sig faktisk at være en vældigt charmerende og spændende by. Absolut et besøg værd. Turen bød både på kultur, god mad (Lyon er kendt for sin gastronomi), god vin og lidt dramatik - først var mindstemanden og jeg nær aldrig kommet afsted pga. togproblemer og nåede flyet i sidste øjeblik efter en hæsblæsende taxitur, og dagen efter sad manden og paraplyklapvognen (uden barn) fast i en elevator i 1,5 time på hotellet, mens vi ledte efter ham. Der var INGEN der vidste, hvor han var (og de syntes vist jeg var en smule hysterisk og overreagerende). Det var en helt igennem surrealistisk følelse at begge var gået op i røg og med min gode fantasi og lidt for mange film på samvittigheden var det svært at holde hovedet koldt.... (indrømmet, jeg er ikke stolt af min manglende coolhed og logik i situationen - følte mig en smule dum, da jeg endelig fandt ham i elevatoren - men f.. f.... hvor sandsynligt er det lige at han sidder fast uden at dem ved nødtelefonen reagerer eller kontakter receptionen selvom de har snakket med ham 6 gange?). Men alt endte vel - og vi får nu en ny hotelnat et andet sted (man kunne nok finde på bedre måder at tjene penge :-)) Og vi nåede trods de tabte timer at se store dele af byen, spise to gode middage, crepes og is, besøge basilikaen, shoppe, drikke vin og kaffe og bare nyde byens lyde, duft og atmosfære :-)

Her kommer et par billeder og tips til andre, hvis I skulle være så heldige at komme på de kanter (altså Lyon, ikke hotellet ;-))

Lyon :-)

Lyons fineste bænk!
En fantastisk familierestaurant med mine to drenge - Lyonmad og en hyggelig, hyggelig atmosfære på 'Restaurant des Deux Places'. 

Lyons berømte basilika Notre-Dame de Fourvière

Endnu et guldkorn - La Cave D'A Cote - en fantastisk vinkælder

Og turens bedste restaurant - ægte Lyon-mad, en menu til 25 Euro med 6 småretter til forret, hovedret, ost og dessert.... Mmmmmmm..... Og en helt speciel stemning - besøg den, men husk at booke bord.... 

Shopping i Lyon er heller ikke så tosset.... Her billeder fra Hermés (sådan kan man også bruge syruller :-)), en butik med alle mulige små håndværks/designlækkerier og et gadebillede.... Elsker at nogen har farvet stolperne!

2 kommentarer:

  1. Tak for tipsene om Lyon. Ved ikke lige om vi kommer der forbi. Men mest af alt tak for grinet. Jeg ville jo nok med overordentlig meget stor sandsynlighed have reageret på fuldstændig nøjagtig samme måde. Og jeg så dig for mig og måtte le. Bagefter naturligvis. Først bagefter er det sjovt. Sådan når uroen og det andet lige har lagt sig til ro i maven. Stakkels dig og stakkels M i en elevator. Et mareridt!! Men min gud, hvor jeg så det hele for mig... Indrømmet.. lattertårene trillede ned ad kinderne, da jeg læste indlægget for K!!

    SvarSlet
  2. Haha, det er jeg glad for at høre, søde! Og man kan s-- da ikke andet end grine af det bagefter. Og føle sig lidt dum..... For hvor sandsynligt er det lige at nogen har kidnappet en fuldvoksen mand med en tom paraplyklapvogn? Men altså, man når virkelig at tænke tusind dumme tanker i den situation :) Det gode ved det hele var, at jeg var super forelsket og måske lidt for omklamrende bagefter - jeg havde jo fået min forsvundne mand igen :-)))))

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)