Okay. Jeg ved godt, at jeg burde forny mig, når det kommer
til blusemønstre. Eller buksemønstre for den del. Men blusemønsteret med raglan-ærmerne
fra Ottobre passer bare mine unger så godt og kan varieres i det uendelige med
forskellige typer jersey. Og så kan saksen efterhånden klippe stoffet selv og
symaskinen sy det i søvne, så det går hurtigt og let at få fyldt lidt nyt i
skabet.
Denne gang er det blevet til et søskendesæt til lillemand og
storemand. Alt stoffet er fundet på lageret i kælderen, som der seriøst trænger
til at blive ryddet ud i. Så det arbejder jeg ihærdigt på. Det meste af stoffet
kommer oprindeligt fra Stof og Stil (det stribede er dog et arvestof). Mønsteret er fra Ottobre 4/2012.
Har du mon også et favoritmønster?
Sikke nogle fine bluser - de ser meget professionelle ud - og vigtigst: din dreng ser ud til at være tilfreds med indsatsen:)
SvarSletHvor er de bare flotte!!
SvarSletDet er også mit/vores favoritmønster, så hvorfor ændre noget der virker. De er rigtig flotte Bodil - jeg skal altså også i gang med at få brugt eller solgt af lageret! ;o)
SvarSletDet er også mit favorit mønster, fordi det bare virker til mine drenge :)
SvarSletDe er super fine :-)
SvarSletDe er lækre Bodil!! Gid Victor stadig gad gå i mit hjemmesyede :( Han siger han gerne vil, men gang på gang kan jeg se at det ikke er hans førstevalg - desværre. Jeg er allermest tilhænger af Ottobre´s mønstre, synes de er vildt gode og nemme at gå til.
SvarSletHvor er det nogle fede bluser du har fået syet :) Jeg har selv en god stak stof liggende som der skal syes tøj af til min dreng, men der mangler lige lidt timer i døgnet pt ;)
SvarSlet/ Sandie