Viser opslag med etiketten samarbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten samarbejde. Vis alle opslag

torsdag den 12. december 2013

Hurtig Give Away - Gavekort til Netto

Rygende varm glögg, knasende god konfekt med chokolade trøffel og orange splitter og sprøde æbleskiver med marcipan, æbler og ristede mandler. Det lyder da lidt for lækkert i min bog! Og som noget der absolut skal prøves i denne søde juletid. Især gløggen og æbleskiverne har jeg en svaghed for og plejer at fortære så store mængder af, at jeg efter juledagene er glad for, at der er et 11 måneder til næste runde. For det er en hård kamp!

Som flere andre bloggere er jeg blevet heldigt begavet med en kasse lækkerier fra Løgismose, der har indgået et samarbejde med Netto om at kombinere gourmet og discount. Jeg er jo lidt af en skabsøkohippie og falder derfor pladask for Løgismoses kompas, hvor smag, nærhed, økologi, stærke holdninger og sporbarhed er nålene, der peger mod det rette sted. Så nu glæder jeg mig til at smage på varerne, der ser rigtigt lækre ud (rødme, rødme, gløggen er faktisk snart borte...).

For at løfte julen 2013 til nye højder har to kokke fra Løgismose lavet en række film med inspiration og tricks til den bedste jul – både før, under og efter selve juleaften. Åhhh, jeg bliver helt julesulten!

Opskrifterne finder du her, mens filmene ses der

Du kan også få mulighed for at smage på Løgismoses lækkerier. 
Jeg har nemlig fået lov til at udlodde et gavekort til Netto på 200 kr

Smid en kommentar herunder sammen med din mailadresse senest på mandag d. 16. december 2013, så kan du vinde et tilskud til julehandlen. 

Hvad er mon din favoritspise i julen? 


torsdag den 24. oktober 2013

De nye superhelte

Blusefabrikken er blevet udfordret af LEGO og står i skrivende stund med det korteste strå. Kalle har nemlig fået lov til at teste en af LEGO WEARs langærmede t-shirts og valgte med det samme den med Ninjago-figuren KAI. Og den er altså svær at konkurrere med, når smagsdommeren er 6-år og bidt af alle mulige superhelte.

Interessen for LEGOs superhelte opstod i LEGOLAND i foråret (i regn og kulde – men der var INGEN køer, helt fantastisk oplevelse!). Emma og Kalle har været lidt langsommere til at tage LEGO-universets helte til sig end mange andre børn (Pia har bl.a. skrevet det skønneste indlæg her om sine drenges forhold til superhelte...), men jeg skal love for at de er kommet efter det nu. Og LEGO Starwars, Chima og Ninjago er da også det allerøverste på ønskelisten til deres 6-års fødselsdag i en meget snarlig fremtid (fik I den, kære familie?).

Selv er jeg mere begejstret for kvaliteten på blusen end selve designet/trykket (men denne er faktisk en af de lidt kækkere i trykket). Kvaliteten er nemlig blød og lækker og holder sig forbløffende godt efter gentagne ganges vask. Otto testede en lignende bluse i foråret, og den er stadig ligeså fin og blød, som da vi fik den, selvom den er blevet vasket MANGE gange. Besøg Legowear her

Jeg kunne dog godt tænke mig, at man tænkte LEGO-universet på en lidt mere kreativ måde i kommende kollektioner – som et supplement til de mere almindelige helte-tryk, som børnene jo også gerne vil have. 

Desuden undrer det mig at der ikke findes superhelte i pigekollektionen? Min tøs er i hvert fald mere til superheltene end Friends-pigerne.

Hvad med din - er hun til det tøsede eller det seje?


Indlægget er et samarbejde med LEGO Wear. Meninger og holdninger er dog helt mine egne.