Så kom og gik næsten en uge – som sædvanligt alt, alt for stærkt. Vi fik
startet en del projekter i weekenden – shorts til Emma, dinosaurus-museum-kigkasser (lyder
spændende, ik?), hæklet hjerteranke til legehuset – men ikke afsluttet en fis
af det…. Til gengæld fik vi også hygget med venner, skrevet bog (mig), stået på
rulleski (for første gang – for jeg er jo ligesom kommet til at tilmelde
mig Vasaløbet igen til vinter), besøgt en ny legeplads og har endelig fået overstået
de sidste skoldkopper og er kommet ud af karantæneklokken. Skønt!
I går aftes fik jeg næsten afsluttet det ene projekt - Emmas shorts. Det er jo ikke ligefrem en hastesag, vejret taget i betragtning, men så er de da klar til varmere tider. For de kommer, ja de gør....
Jeg kan bare ikke helt beslutte mig for den sidste detalje. Skal sløjfen være den diskrete i samme stof eller den gule kontrast? Eller skal begge måske være der - en forpå og en bagpå? Eller skal jeg i gang med en helt tredje løsning? Hjæææælp!!!
Usynlig sløjfe |
Måske skulle den flyttes om på rumpen? |
Og denne være forpå? Eller bliver det for meget? Sløjfen er altså ikke helt så gul og skinnende som på billedet. |
Der er FINE! Ved ikke helt med sløjfen - er ret vild med kontrasten faktisk, men måske ville det være fedt, hvis man kunne tage den af og på - fx med en knap - alt efter humør? Kh Maria
SvarSletTak Maria - jeg kan ikke rigtigt få det til at fungere med den gule sløjfe, så den må flyttes til et andet projekt :-) Men jeg er enig, kontrasten med gult er flot... Jeg var også i gang med et gult pipingbånd men glemte lige at bukserne skulle rynkes i livet... Tsk tsk... :-)
SletKh Bodil
De er rigtig fine. Jeg tror at jeg ville droppe sløjfen, men det er jo en smagssag :) Jeg har også fået klippet til 2 par shorts til Sofie, men de er ikke syet sammen endnu :)
SvarSletKnus
Tak søde. Og enig. Hvilket mønster bruger du? Knus!
SletJeg ville droppe sløjfen
SvarSletDet gør jeg :-)
SletSkønne shorts.
SvarSletJeg ville dog holde mig fra sløjfen.
De kan ligesom også passe til mange flere farver uden.
Stine:)
Tak Stine - det var en god pointe!
SletHvor er du altså sej med det Vasaløb, Bodil!
SvarSletEmmas shorts er så fine, og jeg er vild med sløjfen i samme stof :-)
Knus Mette
Tak sødeste Mette... Jeg har ligesom brug for et mål for at holde fast i træningsmotivationen. Er jo egentlig en ret så doven sjæl, når det kommer til det ;-) Det blev sløjfen i samme stof. Knus!
Slet