fredag den 22. juli 2011

Jeg har fået en award :-)

Jeg er både rørt og beæret - har fået en award af Fr. Hølls Skriverier, som er en rigtigt fin blog om livet med tre børn og kreative sysler. Tak :-) Med awarden følger også lidt arbejde - reglerne er følgende:
1) Man skal linke til den man har modtaget Awarden af (og indsætte Award billedet)
2) Man skal give den videre til 5 andre bloggere, der har mindre end 100 faste læsere
3) Man skal svare på 5 spørgsmål

Spørgsmål 1: Hvorfor begyndte du at blogge?
Mit bloggeri startede egentlig som en slags dagbog om min tvillingegraviditet, fødsel og livet med to fantastiske banditter på en anden hjemmeside. Men da tredje skud på familie-stammen meldte sin ankomst, blev det gamle system for ufleksibelt. Så rejsebloggen blev opdateret til en hverdagsblog. Samtidig ledte jeg efter nogle hækleopskrifter og faldt pladask på halen over alle de kreative sjæle, der findes i blogland. Så nu er jeg hooked! Bloggen holder mig i gang med både mine egne kreative sysler og aktiviteter med mine børn og fungerer samtidig som en slags dagbog.

Spørgsmål 2: Hvilke blogs følger du?
Jeg følger både store og små blogs - de store følger jeg meget for inspirationens skyld og de små for både inspiration og fællesskab. Der er så mange dygtige bloggere, og det er utroligt fascinerende med alle de kreative og utroligt dygtige sjæle, der findes i blogland - og så er det virkelig hyggeligt med fællesskabet, som jeg stadig er ved at finde vej ind i :-)

Spørgsmål 3: Favoritfarve(r)?
Det er absolut grønt! Sådan en lidt douche grøn/gul. Men jeg er generelt meget glad for farver og har fået en forkærlighed for lilla for tiden.

Spørgsmål 4: Favoritfilm?
Ringenes Herre-trilogien. Og så er jeg lidt af en Harry Potter-nørd ;-) Jeg elsker generelt eventyr-film.

Spørgsmål 5: Hvilke lande drømmer du om at besøge og hvorfor?
Jeg elsker at rejse! Har boet i flere forskellige lande (Frankrig, England, Tjekkiet) og rejst i både USA, Phillippinerne, Australien og mange steder i Europa. Det bliver ikke til de store rejser lige for tiden (tre små børn = rejsekaos), men jeg drømmer om at besøge mange steder i verden - Sydamerika (kultur og natur), Asien (både by og land - ufattelige storbysystemer, lange sandstrande, blå-blå have, asiatisk mad....), New Zealand (naturen), Cuba (helt bestemt kulturen), Rusland (de gamle kulturskatte, russisk kultur) og ja, listen er lang...... Allerhelst ville jeg rive 3-6 måneder ud af kalenderen flere gange og rejse rundt i verden med min familie. Måske en dag?

Jeg giver Awarden videre til:
Pyssligheter
En rigtig fin og personlig blog om hverdagsliv og kreative projekter. Denice bag bloggen laver desuden mange sjove, kreative projekter med sine børn, og det er jo lige i min ånd. Tjek f.eks. hendes trafikskilte til børn, de er super sjove.

Fiflerier paa fjerde
En forholdsvis ny blogger med en rigtig fin bolig og krea blog. Martina bag bloggen har indrettet sønnen Ottos værelse med stor kreativitet og jeg glæder mig meget til at se, hvad hun finder på af nye ting.

Pimp me up - on detour!
Skøn blog af en tvillingemor som mig og med et stort kreativ gen :-) Det er inspirerende at følge hendes kreative udfoldelser trods 2 små børn!

På sommerfuglens vinger
Endnu en fin og personlig krea-blog med det skønneste navn, som jeg først lige har stiftet bekendtskab med. Men som jeg med sikkerhed vil se mere til :-)

Mors Tankeblog
Lena bag bloggen Mors Tankeblog er kreativ mor til 3 og derfor lidt af en 'kollega' :-). Hun syr det fineste børnetøj til sine børn og laver mange andre inspirerende ting.

Alle 5 blogge fortjener denne award og er bestemt et besøg værd!

3 kommentarer:

  1. Tak for award´en:o). Jeg følger op på den så start der bliver tid i ferien :o)
    Og er rigtig glad for at du kan lide det jeg laver :o)

    SvarSlet
  2. Er super glad for awarden. Tusind tak :)

    SvarSlet
  3. Åh fina du! Tusen tack! Vilken fin present jag fick efter att ha kommit hem från en dryg veckas stugvistelse, så fina ord om min blogg :-)Precis som du är jag bara hemma ett par dagar och tvättar innan det är dags att ge sig iväg norrut till mer stugvistelser. Åh, härliga sommar! Men jag ska hinna med att blogga om awarden innan jag åker. Kram! Hoppas du haft en fin semester hittills.

    SvarSlet

Tusind tak for besøget og kommentaren! Jeg sætter så utroligt stor pris på hver eneste kommentar og gør mit bedste for at besvare alle :-)